Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 24 — Denne evne er nemlig afhængig af systemets aabning eller aabningsvinkel. Herved forstaaes vinkelstørrelsen af den fra et objektpunkt udgaaende straalekegle, som efter at have passeret objektivet deltager i billeddannelsen. Fig. 27. Enkle linser. Sammens, linsesyst. Ved enkle linser er denne vinkel ligefrem udtrykt ved lin- sens diameter og fokalafstand (a . F. b — 2 ti), ved sammensatte linsesystemer paavirkes den selvfølgelig af linsernes indfatning, blændere og systemets hele konstruktion. Denne vinkel, 2 u, kan være forskjellig ved systemer med •samme forstørrelse; men jo større den er, jo flere lysstraaler der fra et og samme objektpunkt medvirker til dannelsen af det mikroskopiske billede, desto lyskraftigere bliver dette, og desto flere enkeltheder i objektet kommer til afbildning. Denne et systems evne til at opløse et objekt i dets enkelt- heder betegnes som systemets resolverende, opløsende, evne eller resolution. Denne er efter det ovenstaaende af- hængig af aabningsvinkelen og stiger med samme; derfor giver man de specielt til meget fine detalj undersøgelser bestemte linser den størst mulige aabningsvinkel. Betydningen af aabningsvinkelen fremgaar tydeligst i lys af Abbes theoi'i for billeddannelsen i mikroskopet: Den gjængse forklaring af billeddannelsen i mikroskopet gaar ud fra den forudsætning, at gjenstanden er en i objektfladen udbredt samling selvlysende punkter, der udsender retliniede straaler, som ved objektivlinsen atter samles til et billede (se pag. 13).