Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 54 — indstillede linse. Dels ligger nemlig ofte omkring dækglasset ophøiede rande af indleiringsmaterialet, kanadabalsam eller gly- cerin, som kan tilsøle linsen, dels er saavel dækglas som især objektglas gjerne af forskjellig tykkelse, saa at man ved de stærkere systemer risikerer at støde op i linsen, hvorved enten denne eller præparatet selv kan beskadiges. IAGTTAGELSEN I MIKROSKOPET. Det mikroskopiske billede ligger i den tydelige synsvidde, ca. 25 ctm. fra øiet. Arbeidet med mikroskopet vil under vanlige forhold derfor ikke anstrænge øiet og er heller ikke skadeligt. Men da man ofte ubevidst søger billedet langt nærmere øiet og ved at ind- stille objektivet ogsaa kan faa det henlagt i en kortere afstand, fremkaldes herved en akkommodationsanstrængelse, der kan virke trættende. Man bør derfor altid henlægge billedet i almindelig tydelig synsvidde. Dette lettes betydeligt, naar man under mi- kroskoperingen holder ogsaa det ubenyttede øie aabent, hvilket æed nogen øvelse ikke falder vanskeligt. Ved passende, ikke for intens lys og ikke altfor fine ob- jekter kan man holde ved at mikroskopere i timevis. Dog- trættes efterhaanden retina ved det stadig paa samme sted fal- dende lysbillede, og iagttagelsens skarphed aftager. Er lyset for stærkt, biir øiet let blændet, er lyset for svagt, trættes man ved øiets famlen efter at indstille rigtigt for de utydelige detaljer. Ved finere undersøgelser bør derfor ikke fortsættes mere end en halv time ad gangen. Selve den mikroskopiske iagttagelse frembyder en del sær- egenheder, som ofte kan virke forstyrrende og forvildende paa begynderen.