Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 54 —
indstillede linse. Dels ligger nemlig ofte omkring dækglasset
ophøiede rande af indleiringsmaterialet, kanadabalsam eller gly-
cerin, som kan tilsøle linsen, dels er saavel dækglas som især
objektglas gjerne af forskjellig tykkelse, saa at man ved de
stærkere systemer risikerer at støde op i linsen, hvorved enten
denne eller præparatet selv kan beskadiges.
IAGTTAGELSEN I MIKROSKOPET.
Det mikroskopiske billede ligger i den tydelige synsvidde,
ca. 25 ctm. fra øiet.
Arbeidet med mikroskopet vil under vanlige forhold derfor
ikke anstrænge øiet og er heller ikke skadeligt. Men da man
ofte ubevidst søger billedet langt nærmere øiet og ved at ind-
stille objektivet ogsaa kan faa det henlagt i en kortere afstand,
fremkaldes herved en akkommodationsanstrængelse, der kan virke
trættende. Man bør derfor altid henlægge billedet i almindelig
tydelig synsvidde. Dette lettes betydeligt, naar man under mi-
kroskoperingen holder ogsaa det ubenyttede øie aabent, hvilket
æed nogen øvelse ikke falder vanskeligt.
Ved passende, ikke for intens lys og ikke altfor fine ob-
jekter kan man holde ved at mikroskopere i timevis. Dog-
trættes efterhaanden retina ved det stadig paa samme sted fal-
dende lysbillede, og iagttagelsens skarphed aftager. Er lyset for
stærkt, biir øiet let blændet, er lyset for svagt, trættes man ved
øiets famlen efter at indstille rigtigt for de utydelige detaljer.
Ved finere undersøgelser bør derfor ikke fortsættes mere end
en halv time ad gangen.
Selve den mikroskopiske iagttagelse frembyder en del sær-
egenheder, som ofte kan virke forstyrrende og forvildende paa
begynderen.