Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende
Forfatter: F. G. Gade
År: 1899
Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 275
UDK: 578
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 55 —
Først er nu billedet omvendt. Hvad der er opad,
viser sig nedad, ligesom ogsaa høire og venstre er omvendt.
Alle bevægelser, som foretages med objektet, synes i mikro-
skopet derfor ogsaa at foregaa den modsatte vei.
Dernæst undersøges i mikroskopet gjenstandene ved gjen-
nemfaldende lys, medens vore synserfaringer fra det dag-
lige liv saa godt som udelukkende beror paa iagttagelsen af det
fra gjenstandenes overflade reflekterede lys. Øiet modtager i
mikroskopet derfor kun undtagelsesvis overfladebilleder. Hvad
vi gjennem mikroskopet opfatter af gjenstanden, er derimod de
med indstillingen skiftende optiske tværsnit af samme.
Det er ved kombinationer af disse, at vi danner os et begreb
om gjenstandens form, udstrækning, dybdeforhold samt indre
enkeltheder. Derimod kan dybdeforholdene i mikroskopet kun
undtagelsesvis bedømmes (cfr. side 33) ved hjælp af øiets ak-
kommodation, saaledes som vi gjør i det daglige liv. Linsesyste-
mer med liden aabning (og svag forstørrelse) tillader vistnok
øiet at indstille sig ogsaa for billeder, der hidrører fra dele af
gjenstanden, der ikke nøiagtig ligger i fokalafstanden, da spred-
ningskredsene ved saa spidsvinklede straalekegler er meget smaa.
Men ved linser med stor aabning (og stærk forstørrelse), hvor
fokalplanet er stærkt begrænset paa den optiske akse, er der
saa godt sotn intet dybdeperspektiv (se side 33); uden-
for det indstillede objektplan sees intet. Her maa udelukkende
akkommoderes med mikrometerskruen.
Fremdeles er det mikroskopiske billede ogsaa egenartet
derved, at det dannes ikke alene af det direkte retliniede lys,
men ogsaa af afbøiede straaler.
Endelig modtager det mikroskoperende øie paa grund af
linsernes apertur en større del af de fra gjenstanden udgaaende
lysstraaler end i det daglige liv, og faar derved ogsaa et andet
og fyldigere indtryk. Medens vinkelen af den straalekegle, der
under daglige forhold fra en gjenstand i almindelig arbeids-
afstand kan passere pupillen, er nogle faa grader, optager øiet