Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

Forfatter: F. G. Gade

År: 1899

Forlag: H. Aschehoug & CO.s Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 275

UDK: 578

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
— 55 — Først er nu billedet omvendt. Hvad der er opad, viser sig nedad, ligesom ogsaa høire og venstre er omvendt. Alle bevægelser, som foretages med objektet, synes i mikro- skopet derfor ogsaa at foregaa den modsatte vei. Dernæst undersøges i mikroskopet gjenstandene ved gjen- nemfaldende lys, medens vore synserfaringer fra det dag- lige liv saa godt som udelukkende beror paa iagttagelsen af det fra gjenstandenes overflade reflekterede lys. Øiet modtager i mikroskopet derfor kun undtagelsesvis overfladebilleder. Hvad vi gjennem mikroskopet opfatter af gjenstanden, er derimod de med indstillingen skiftende optiske tværsnit af samme. Det er ved kombinationer af disse, at vi danner os et begreb om gjenstandens form, udstrækning, dybdeforhold samt indre enkeltheder. Derimod kan dybdeforholdene i mikroskopet kun undtagelsesvis bedømmes (cfr. side 33) ved hjælp af øiets ak- kommodation, saaledes som vi gjør i det daglige liv. Linsesyste- mer med liden aabning (og svag forstørrelse) tillader vistnok øiet at indstille sig ogsaa for billeder, der hidrører fra dele af gjenstanden, der ikke nøiagtig ligger i fokalafstanden, da spred- ningskredsene ved saa spidsvinklede straalekegler er meget smaa. Men ved linser med stor aabning (og stærk forstørrelse), hvor fokalplanet er stærkt begrænset paa den optiske akse, er der saa godt sotn intet dybdeperspektiv (se side 33); uden- for det indstillede objektplan sees intet. Her maa udelukkende akkommoderes med mikrometerskruen. Fremdeles er det mikroskopiske billede ogsaa egenartet derved, at det dannes ikke alene af det direkte retliniede lys, men ogsaa af afbøiede straaler. Endelig modtager det mikroskoperende øie paa grund af linsernes apertur en større del af de fra gjenstanden udgaaende lysstraaler end i det daglige liv, og faar derved ogsaa et andet og fyldigere indtryk. Medens vinkelen af den straalekegle, der under daglige forhold fra en gjenstand i almindelig arbeids- afstand kan passere pupillen, er nogle faa grader, optager øiet