Mikroskopet Og Den Mikroskopiske Teknik
En Veiledning for Læger og Studerende

— 56 — jo gjennem mikroskoper straalekegler paa 150° vinkel og mere. Fol har sammenlignet dette med den maade, hvorpaa visse insekter f. eks. edderkoppen, med dens talrige og langt fra hver- andre staaende øine, sandsynligvis opfatter den synlige verden. MAALING AF MIKROSKOPISKE GJENSTANDE. Den mikroskopiske maaleenhed er x/iooo millimeter (0,001 mm.), der benævnes mikromillimeter eller m i k r o n og betegnes med det græske bogstav 11 (m y). Maaling i mikroskopet udføres lettest og for de fleste for- maal med en fuldt tilfredsstillende nøiagtighed ved hjælp af et objektiv- og et okular-mikrometer. Objektiv mikro meter et bestaar af et paa et alminde- ligt objektivglas fæstet dækglas, hvorpaa med delemaskine er indridset en millimeter delt i 100 dele, altsaa med en linieafstand lig 7ioo mm. (= 10 p). Objektivmikrometeret lægges som ob- jekt under mikroskopet, der indstilles nøiagtigt paa inddelingen. Okularmikrometeret er ligeledes en glasplade med inddeling, men pladen er rund og inddelingen grovere f. eks. 5 mm. delt i 50 dele. Okularmikrometeret indlægges i okularet paa den derværende blænder, hvilket svarer saavel til objektiv- billedets plads (fig. 35 og 36), som til rigtig objektafstand for oku- larets øielinse. Ved enkelte okularer (mikrometerokularer) kan øie- linsen endog særlig indstilles paa dette punkt. Naar mikrosko- pet er indstillet, falder billederne af de to mikrometerskalaer paa hinanden og kan direkte sammenlignes. Mikroskopets tubus forlænges eller forkortes nu, indtil et bestemt antal af okular- mikrometerets afdelinger nøie falder sammen med et antal af objektivmikrometerets. Begge rækker tælles. Falder f. eks. 7 objektivmiki'ometerdele (å 0,01 mm.) sammen med 16 af okular-