Elektrisk Belysning 1879

10 Anvendelighed og ere Udgangspunkterne for en Række Fremskridt og Forbedringer, der have fortsat sig lige indtil vore Dage og endnu uden Tvivl langtfra ere endte. Skjønt det jo saaledes kun er en 20 til 30 Aar siden, at man satte Foden paa fast Grund, er der dog til Dato foregaaet saa meget og opdukket saa meget nyt paa det omhandlede Omraade, at det vilde ligge uden for dette Tidsskrifts Begrænsning at lade det hele passere Revue. Idet da de, der fornemmelig interessere sig for det fore- liggende Spørgsmaal, henvises til de Fagskrifter, som særlig behandle dette, skal der lier kun gives en kortfattet Fremstilling af det væsentligste af, hvad der er passeret, hvilken Fremstilling passende kan deles i 3 Afsnit, nemlig Kullene, Lamperne og Maskinerne. Kullene. De oprindelig anvendte Trækul, som vel gave et regelmæssigt Lys, men som meget hurtig fortæredes og derfor vare uanvendelige til praktiske Formaal, bleve, som tidligere nævnt, efter Foucaults Forslag erstattede af Re- tortkul, der paa Grund af deres tætte og faste Beskaffen- hed havde en langt større Varighed. Da de imidlei-tid ikke ere ganske regelmæssige i Massen og have fremmede Indblandinger, navnlig Kisel og Alkalisalte, der indvirke paa Lyset, gjøre de dette flimrende og uroligt og skulle ogsaa have Tilbøjelighed til at springe under Brugen. De have imidlertid fundet og finde ogsaa endnu ofte Anvendelse i Øjemed, hvor det ustadige ved Lyset spil- ler en uvæsentlig Rolle, og have i ethvert Tilfælde den Fordel, at de ere billige. De gives i Reglen et kvadratisk Tværsnit. For at bøde paa de nys paapegede Mangler ved Ketortkullene eller de „naturlige Kul“, som de ogsaa kaldes, liar man søgt ad kunstig Vej at tilvejebringe et Materiale, der besidder den forønskede Regelmæssighed i Massen, enten ved paa forskjellig Maade at rense og forbedre Re-