Elektrisk Belysning 1879

11 tortkullene ved at befri dem for de fremmede Indblandinger og gjøre dem mere ensartede i Massen eller ved at fabrikere „kunstige Kul;t af forskjellige Blandinger. Nogle af de mest bekjendte af disse ere Carré’s og Gaudoin’s- De første dannes af en Blanding af rent, pulveriseret Koke, Kønrøg og Sirup af Rørsukker og Gummi, hvilke Bestanddele sammen- røres og befugtes med Vand til en Dejg, hvoraf der ud- skæres cylindriske Stænger, som glødes flere Gange ved høj Temperatur; efter den første Glødning lægges de nogle Timer i kogende Sirup for at gjennemtrænges hermed. En Hovedfordel ved disse Kul er deres store Styrke, der gjør, at de kunne anvendes i temmelig lange Stykker uden Fare for at knække. Gaudoin’s Kul bestaa af næsten rent Kulstof, som blandt andet tilvejebringes ved at pul- verisere det, der bliver tilbage ved i lukkede Grafitd igler at destillere organiske Stoffer saa som Beg, Tjære, Olie og lign., og af Pulveret at danne en dejgagtig Masse, hvoraf der ved stærkt Tryk i en Presse formes cylindri- ske Stænger. Gaudoin danner ogsaa Kul af tørt Træ, som han giver den Form, det skal have, og omdanner til haardt Kul ved foi'skjellige mekaniske og kemiske Pro- cesser. Hans Kul siges at give et meget regelmæssigt Lys. Kulstykkerne, der anvendes til elektrisk Belysning, gives et Tværenitsareal, der svarer til Styrken af det Lys, hvortil de anvendes; Længden afpasses i Reglen til 3 å 4 Timers Forbrug. Sammenlignende Forsøg have godtgjort, at de kunstige Kul, navnlig Gaudoins, fortæres noget hur- tigere end de naturlige. Lamperne. Regulatorerne have, som tidligere nævnt, det Formaal, efterhaanden som Kullene fortæres at nærme Spidserne til hinanden, saa at Afstanden mellem dem ikke over- skrider visse tilladelige Grænser, og dette Arbejde skal efter Foucaults Angivelse Strømmen selv besørge. Prin- cipet, der ligger til Grund for Reguleringen, er da det,