Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

80 vel være Virkningen af dm, ved Vindene tilførte Temperatur, snart fra Nord- og Vesterhavets taagefulde Atmosphcere, snart fra PolenS og Ruslands Stepper, snart fra den skandinaviske Halvors nordre Regioner, alt i en uafbrudt Vcxelvirkning. Stundom ere vore Vintre saa milde som under 40 Graders n. S3., kun at de vare 8 til 9 Maaneder, undertiden indtræffe Vintre, som i det nordlige Rusland, og Morbærtræet fryser bort. Med Sommeren sinde samme Abnormiteter Sted. I Aacet 1819 har jeg her i Haven (paa Hinde- mae) avlet over 40 modne Meloner i fri Land, da m<m dog ellers sjeldent bringer dem til et ZEbles Størrelse! 4* Udskiftningen. Fceste, Hoveri, Arvefæste, Selverendom. Udparcellering. Tiendeforeninger. Udskiftningen. Allerede i Midten af forrige Aarhundrede bleve de fleste Hoved« gaardes Enemærker trukne ud af Foelledskabet med Bøndernes Jorder. Men derved blev det endnu i mange Aar. Godsejerne havde nok at tage vare ved Kjob og Magelceg, for at samle, deres Bondergods (vide Begtrups interessante Skildring heraf, Pag. 105 i tredie Deel af hans Vcerk over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark). I Aarene 1771 og 1773, altsaa paa en Tid, da man endnu ikke havde den nu gjeldende Lovgivning for Udskiftningsvoesenet, fandt de 2 forste Udskiftninger af Bondergodset Sted i Svendborg Amt, nemlig i Djernisse under Baroniet Holsteenhuus og GFrup under Baroniet Lehn. Senere forefaldt vel enkelte Udskiftninger. Dog var det fsrst i det sidste Decennium af forrige Aarhundrede at man for Alvor tog fat paa Værket, og fra denne Tid stamme ogsaa de fleste Ud- stiftninger. Men i hvor meget man i denne Periode havde hastet, (lobe dog endnu ikke faa Godser tilbage med Udskiftningen, og det gik atter langsomt hermed! Flere Godser og Byer ere nemlig først