Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
79 Bind, ved at passere Osterssen, meget formildeS inden den naaer Langeland og Fyen. Den indfluttede Beliggenhed imellem Sjælland ' og Jylland, ligesom det meget Hegn, der findes i Fyen, maa vgsaa lune lidt. I Fyens Andeel af Svendborg Amt begynder Hosten ialminde- lighed sidst i Juli eller fsrst i August, og allertidligst ved Faaborg Kant. Hofloetten, isser paa Kløvermarkerne, er gjerne indtraadt ved " St. Hans Dags Tid, vel endog for. Sidst i Mart« eller fsrst i April kommer Ploven i Gang. , I Midten af Mai komme Koerne sædvanligviis ud, og bindeS atter ind ved Novemberstid. Paa Oerne formilder Havet endnu mere Klimaet. Om Som- toften tilbagekaster det Soelstraalerne og om Vinteren meddeler det Atmospheeren Varmestof. Juli Maaneds Varme er derfor iscer virksom paa Smaaoerne, og Byget modnes der hele 8 Duge for end i Fyen , uagtet det saaes 14 Dage til 3 Uger sildigere. Dog et den Omstændighed, at der ikke saaeS andet end sexradet Byg paa Derne og toradet i Fyen, ikke uden Indflydelse herpaa. Paa Lange- land er Vintersæden ialmindelighed fremmeligere baade om Foranret og Efteraaret end i Fyen. Ogsaa synes det som Græsset kommer tidligere. Dog er dette vel mere en Folge af Jordens storre Kraft knd af Klimaet. Om Efteraaret mærkes ei Frosten paa Oerne for ' Kulden begynder at vinde Styrke. I Fyen kan saaledes Vandet fryse og Dyndet bære, medens man paa Smaaserne ikke veed af Frost at sige. Pastor Lund yttrer i saa Henseende om Thorscng: Skjondt kinden fra Stranden ofte blæser meget kold, er dog Thermometrets Ttand ialmindelighed om Vinteren et Par Grader hoiere end midt r Fym, ja man har endog Exempler paa, at Kulden ved stærk Frost har ved Valdemars,Slot været 4 — 5 Grader mindre end et Par Dtil- op i Fyen f. Ex. ved Qverndrup. Søluften har vel denne indflydelse, thi ved Haviis haves strceng Kulde her som andetsteds. Jsvrigt deler nok Fyen i Hovedtingcn Klima med det øvrige D-mark. Landets Omfang er for ubetydeligt til at begrunde nogen ^Dr Forskjel. Nattefrost, Havtaage, Torke, Verde, Vinde, alt er ^rfor vist temmelig eens, og viser sig i Fyen ligesaa afvexlende som 1 be "ndre Provindser. En viS Vilkaarlighed synes al være Characteer- ^«kket ved vort Klima, siger Hr. Mourier, og samme turde saaledeS