Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
Bind, ved at passere Osterssen, meget formildeS inden den naaer
Langeland og Fyen. Den indfluttede Beliggenhed imellem Sjælland
' og Jylland, ligesom det meget Hegn, der findes i Fyen, maa vgsaa
lune lidt.
I Fyens Andeel af Svendborg Amt begynder Hosten ialminde-
lighed sidst i Juli eller fsrst i August, og allertidligst ved Faaborg
Kant. Hofloetten, isser paa Kløvermarkerne, er gjerne indtraadt ved "
St. Hans Dags Tid, vel endog for. Sidst i Mart« eller fsrst i April
kommer Ploven i Gang. , I Midten af Mai komme Koerne
sædvanligviis ud, og bindeS atter ind ved Novemberstid.
Paa Oerne formilder Havet endnu mere Klimaet. Om Som-
toften tilbagekaster det Soelstraalerne og om Vinteren meddeler det
Atmospheeren Varmestof. Juli Maaneds Varme er derfor iscer
virksom paa Smaaoerne, og Byget modnes der hele 8 Duge for
end i Fyen , uagtet det saaes 14 Dage til 3 Uger sildigere. Dog
et den Omstændighed, at der ikke saaeS andet end sexradet Byg paa
Derne og toradet i Fyen, ikke uden Indflydelse herpaa. Paa Lange-
land er Vintersæden ialmindelighed fremmeligere baade om Foranret
og Efteraaret end i Fyen. Ogsaa synes det som Græsset kommer
tidligere. Dog er dette vel mere en Folge af Jordens storre Kraft
knd af Klimaet. Om Efteraaret mærkes ei Frosten paa Oerne for '
Kulden begynder at vinde Styrke. I Fyen kan saaledes Vandet fryse og
Dyndet bære, medens man paa Smaaserne ikke veed af Frost at
sige. Pastor Lund yttrer i saa Henseende om Thorscng: Skjondt
kinden fra Stranden ofte blæser meget kold, er dog Thermometrets
Ttand ialmindelighed om Vinteren et Par Grader hoiere end midt r
Fym, ja man har endog Exempler paa, at Kulden ved stærk Frost
har ved Valdemars,Slot været 4 — 5 Grader mindre end et Par
Dtil- op i Fyen f. Ex. ved Qverndrup. Søluften har vel denne
indflydelse, thi ved Haviis haves strceng Kulde her som andetsteds.
Jsvrigt deler nok Fyen i Hovedtingcn Klima med det øvrige
D-mark. Landets Omfang er for ubetydeligt til at begrunde nogen
^Dr Forskjel. Nattefrost, Havtaage, Torke, Verde, Vinde, alt er
^rfor vist temmelig eens, og viser sig i Fyen ligesaa afvexlende som
1 be "ndre Provindser. En viS Vilkaarlighed synes al være Characteer-
^«kket ved vort Klima, siger Hr. Mourier, og samme turde saaledeS