Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
har modtaget betræffende Svendborg AmtS Klima, og virkeligen er
Fyen ogsaa den af Danmarks Provindser, som har den fremmeligste
Vegetation, eller del for Kornavlen sikkreste Klima. Allerede Beg-
trup gjsr opmærksom paa den Forskjel, man bliver vaer, naar man
tidligt om Foraaret kommer fra Sjælland til Fyen. Factum er det,
siger han, at Sneen smelter tidligere og at Faarene med dereS
Bngel ere for ude om Foraaret i Fyen end i Sjælland, og sinder
mere Næring eller synes bedre at taale Vaarluften. Hr. Kammer,
junker Bretton har adskillige Gange havt Lejlighed at gjore den Be-
mærkning , at Skoven var gron paa Langeland, medens den endnu ikke
havde begyndt ar.bryde paa de nærmeste Skove omkring Kjebenhavy, og
forst efter 8 til 10 Dage naaede det Punkt, paa hvilket han havde
forladt de langelandske Skove. Ligeledes har han, i Henseende til
Sædens Vegetation, truffet en paafaldende Forskjel imellem Sjælland
og Langeland. Paa sidstnævnte Land kunde Bygget allerede være
skredet, medens det, ja endog Hveden, næsten overalt i Sjælland aldeleS
ingen Tegn dertil viste. I samme Forhold har han fundet Host-
tiden at indtræffe. Ogsaa Forf. mindes heelt vel endnu, hvortidt han
i sine Drengeaar, fra Friderici« Volde, kunde see Ploven arbejde
rafl i Fyen, imedens i Jylland alt endnu syntes nt flumre. Da
han paa sine Vandringer i Amtet midt i Juli 1833 forlod Lange-
land, var Rapshosten der begyndt, men indtraadte forst 14 Dage
sildigere i Beile Amt. Af de Optegnelser over de Fold der avleS,
som ville førekomme i 5te Kapitel, vil man faae Lejlighed at over,
bevise sig om, at Soedeavlen er langt sikkrere i Fyen end i det
mindste i Jylland.
Hovedgrunden til alt dette maa udentvivl soges i det porsse
Underlag, Fyen for det meste er i Besiddelse nf, thi selv der, mærker
man, hvad Forffjel en fast, sei, vandholdende Undergrund kan bevirke.
At Jorderne cre bedre opdyrkede, er vist ikke heller uden Indflydelse.
Jo mere Agerskorpens Bestanddele ere formildede, des hurtigere driver
Sceden, og jo færre store Moser og Kjcere, des mindre Anledning
for Vejrliget at indvirke forstyrrende. Det er Mennesket, som om-
skaber Klimaet. Ligeledes er Ostenvinden om Foraaret vel neppe
faa skarp i Fyen -og ifør paa Oerne, fom j Sjælland, hvor den
umiddelbar kommer fra de store Fastlande i Osten, istedetfor at denne