Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
78 har modtaget betræffende Svendborg AmtS Klima, og virkeligen er Fyen ogsaa den af Danmarks Provindser, som har den fremmeligste Vegetation, eller del for Kornavlen sikkreste Klima. Allerede Beg- trup gjsr opmærksom paa den Forskjel, man bliver vaer, naar man tidligt om Foraaret kommer fra Sjælland til Fyen. Factum er det, siger han, at Sneen smelter tidligere og at Faarene med dereS Bngel ere for ude om Foraaret i Fyen end i Sjælland, og sinder mere Næring eller synes bedre at taale Vaarluften. Hr. Kammer, junker Bretton har adskillige Gange havt Lejlighed at gjore den Be- mærkning , at Skoven var gron paa Langeland, medens den endnu ikke havde begyndt ar.bryde paa de nærmeste Skove omkring Kjebenhavy, og forst efter 8 til 10 Dage naaede det Punkt, paa hvilket han havde forladt de langelandske Skove. Ligeledes har han, i Henseende til Sædens Vegetation, truffet en paafaldende Forskjel imellem Sjælland og Langeland. Paa sidstnævnte Land kunde Bygget allerede være skredet, medens det, ja endog Hveden, næsten overalt i Sjælland aldeleS ingen Tegn dertil viste. I samme Forhold har han fundet Host- tiden at indtræffe. Ogsaa Forf. mindes heelt vel endnu, hvortidt han i sine Drengeaar, fra Friderici« Volde, kunde see Ploven arbejde rafl i Fyen, imedens i Jylland alt endnu syntes nt flumre. Da han paa sine Vandringer i Amtet midt i Juli 1833 forlod Lange- land, var Rapshosten der begyndt, men indtraadte forst 14 Dage sildigere i Beile Amt. Af de Optegnelser over de Fold der avleS, som ville førekomme i 5te Kapitel, vil man faae Lejlighed at over, bevise sig om, at Soedeavlen er langt sikkrere i Fyen end i det mindste i Jylland. Hovedgrunden til alt dette maa udentvivl soges i det porsse Underlag, Fyen for det meste er i Besiddelse nf, thi selv der, mærker man, hvad Forffjel en fast, sei, vandholdende Undergrund kan bevirke. At Jorderne cre bedre opdyrkede, er vist ikke heller uden Indflydelse. Jo mere Agerskorpens Bestanddele ere formildede, des hurtigere driver Sceden, og jo færre store Moser og Kjcere, des mindre Anledning for Vejrliget at indvirke forstyrrende. Det er Mennesket, som om- skaber Klimaet. Ligeledes er Ostenvinden om Foraaret vel neppe faa skarp i Fyen -og ifør paa Oerne, fom j Sjælland, hvor den umiddelbar kommer fra de store Fastlande i Osten, istedetfor at denne