Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
92 Sted er en 13 til 14 Tdr. Land. Hvorledes den forste Inddeling er foretaget, vides ikke, men at samme ved forefaldende Kjsb og Salg idelig er Forandring underkastet, folger af sig selv. Af de offentlige Jorder ere 48£ Tdr. Land hen lagte til Vognmandslauget, og 25 borlfeestede eller bortleiede. Veie og Vandsteder optage 11 Tdr. Land. 420 Tdr. Land, som indbefatte Fleskholmene og Rohaugerne, ere for Dieblikket deelte i 178 Lodder, som ere ud- lejede til 41 Individer paa 6 Aar. Da disse Jorder forrige Gang udlejedes, var Inddelingen i 331 Lodder. 219 Tdr. Land udgjore et Overdrev, som kaldes Dstersen, hvorpaa græsses 100 Hoveder. Ligesom ved Svendborg, har Nyborg-Mark den Feil, at ligge paa een Side af Byen, nemlig den nordostlige, og de publike Jorder strække sig endog i | Miils Afstand fra Byen lige til Juelsbjerg; hvorimod denne Hovedgaards Jorder igjen naae til Byens Forstad. Hvorledes Nyborgerne og Eieren af Juelsbjerg kunne see herpaa uden at enes om et Magelæg, er sandeligen ikke let at forklare. Man skulde næsten troe at vi endnu levede i det 17de Aarhundrede. Uden et saadant Mageloeg, vil en Udskiftning af Byens publike Jorder aldrig kunne ivcerkscettes til nogen Fuldkommenhed; og selv om en (artban ikke attraaedes, maatte dog et Magelæg forhøje Leien af Jorderne. For Eieren af Juelsbjerg vilde Fordelene ikke være mindre, især dersom Hoveriet asskaffedes. Faaborg har omtrent 258 Tdr. Land Ager og Eng, men ingen Skov. Af bemeldte Areal ere Tdr. Land Fæstejord, fra Hvedholm og Holsteenhuus, 29 Tdr. Land publike Jorder, beneficerede til Præstekaldet, Kirken, de Fattige og Odense Hospital. Resten, 214 Tdr. Land, er Eiendomsjord, som for længe siden ved Kjsb og Salg er g mut ud af forste Foelledsskab, og for Tiden fordeelt imellem 35 forskjellige Jordejere. Fæstejordcn er for Tiden i 7 Personers Besiddelse, og de publike Jorder ere udlejede til 8 forskjellige Personer. Storste Deel af disse Jorder ligge osten for Byen, og strække sig 1 Fjerdingvej fra samme. I ældre Tider ffal Byen have havt Grcesningsrettighed paa Djernisse-, Horne- og Svanninge-Marker. Men Tid efter anden ere disse Friheder tabte, uden at man veed hvorledes. Kun Borgermesterne have vidst at garantere sig 4 Koers Græsning paa Svanninge Mark, hvorfor ved sidstes Udskiftning er