Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

93 givet Vederlag. (Videre Underretning om alt dette i Justitsraad Jorgensens Beskrivelse af Faaborg Kjobstad). Rudkjobing har ingen Skov, og ligesom ved Faaborg er al den Jord, der ligger til Byen, Eiendomsjord, undtagen hvad der er tillagt Sognepræsten og Byfogden pro officio. Samtlige under Rudkjobing sorterende Jorder udgjsre et Areal af 480 Tdr. 5 Skp. Land yg ere uden Udskiftning, alene ved Kjob og Salg, Magelæg eller indbyrdes Deling udgaaede af Foelledsffabet. Jorderne ere paa 2 Generalkort inddeelte i Lodder. Hver Lod har Nr. og Folio i Pante- registeret. Ved Kjob og Salg skeer den fornodne Paategning af Byfoged og Byskriver, mod en bestemt Betaling. En Deel af disse Jorder, den saakaldte Rohauge, en Strækning pna 113 Tdr. Land, gjortes for 45 Aar siden, af Stedets Byfoged Hr. Justitsraad Jorgensen, Pretention paa, som Byens Eiendom. Men det Kongl. danske Cancelli var af en anden Mening, og da ingen vilde bekoste Noget paa en, i sig selv vistnok meget tvivlsom Proces, forblev« Eierne i rolig Besiddelse af Kohaugen. De interessante Discutioner, som i denne Anledning fortes, ere at lcese i Justitsraad Jorgensens Efterretninger om Rudkjobing Kjobstad, Odense 1796, og vi tilfoie her kun, at siden (saavidt vides 1818) have Eierne deelt Kohaugen imellem sig, saaledes at Græsningen i Fcrllig er ophert og hver Mand har faaet srn Jord samlet. Byfogden og Præsten have faaet ^Equivalent i Byg for deres Grcrsningsret. Forresten ere Rudkjsbings Jorder meget vel situerede, da de ligge i en Halvcirkel omkring Byen, og da deres Omfang ikke er stort, er Afstanden ikke heller af nogen Betydenhed. Fæste, Hoveri, Arvefæste, Selveiendom. Kort for Udskiftningen vare noesten alle Bondergaarde i Svend- borg Amt Foestegaarde. Kun paa Langeland var det lykkedes enkelte sonder at modstaae Herremcendenes Vælde, og bevare deres Gaarde Uantastede. Disse Selvejere, som svare deres Skatter i Nyborg- Amtstue, og aldeles ikke staae i noget Afhængigheds-Forhold til Godsejerne, kaldes paa Langeland: de gamle Selveiere, og ere altsaa rette Odelsbonder. Deres Tal er imidlertid ikke stort, og de lleste sindes i den midterste Deel af Landet. Et andet Slags Selv-