Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
15 Tdr. Byg, betalbare efter Kapitelstaxten. Paa Thorseng forrette
kun 17 Gaarde endnu fuldt Hoveri, men alle andre maae gjore visse
Kjsrecegter ved Gjsdnings Udførelse og Favnebroendetransport, samt
12 Gangdage. Paa Grevskabet Langeland bestaaer Hoveriet i
Gjennemsnit af 6 Wgter af hver Gaard, Broendefcelding af en
Fjerdededeel Favn pr. Td. Hartkorn, og 2 a 3 Klapjagtsdage, samt
40 Favne Hegns Vedligeholdelse pr. Td. Hartkorn. Desuden for-
retter Tranekjoer Sogn nogen Gjodningskjorsel. Alt andet Hoveri
blev temporairt hævet, for 25 til 30 Aar siden, af den forrige
> Lehnsgreve Generallieutenant Ahlefeldt, og nu for bestandigt under
Forvaltningen af den seneste Administration--Commission. Af de
øvrige Godser paa Langeland er kun pga Faareveile hele Hoveriet, og
Nedergaard omtrent det halve acrorderet. Paa Auernako indskrænker
Hoveriet sig til nogle Sejlture til de omliggende Der eller til Fyen,
dog ere disse bestemte til 3 a 4 for hver Mand, men yderst sjel-
dent, maaskee aldrig, paafordres de alle. Det samme er ialmindelighed
Tilfældet med de ovrige Smaaoer, som altsaa intet Hoveri forrette.
Af Foranforte sees, at i Svendborg Amt findes Fæstere (Livs-
fæstere), som forrette Hoveri, Fæstere, som intet Hoveri forrette (saa-
kaldte Fribsnder), Arvefæstere, som ligeledes intet Hoveri forrette,
og Selvejere, som for det meste ganske ere loste fra deres forrige Her-
skaber. Denne Tingenes Orden har alt længe bestaaet, og maa
folgekigen være kommen til en vis Modenhed eller have fort til visse
Resultater. Forfatteren vilde derfor gjore sig skyldig i en stor Lige-
gyldighed for sit Arbeide, om han ikke her viste, hvorledes disse for«
fljellige Klasser af Statsborgere staae til hinanden, med Hensyn til
de i Livet vigtigste Forhold. Vi ville betragte Sagen fra 4
forskjellige Sider: Moraliteten, Culturgraden, Dristigheden og
Velstanden.
Alle ere enige j, at der blandt Fæsterne gives ligesaa retskafne
Folk som blandt Selvejerne. Braadne Kar i alle Lande findes, og
Roser sig blande med Torne, her som andetsteds, siger Hr. Lands-
overretsassessor Wiborg. Hr. Kastrup, Forvalter paa Nedergaard,
bemærker, at han af 38 Aars Erfaring og Forvaltning veed, at der
paa det ham betroede Gods gives ikke faa moralske og veltoenkende
Bonder, fem handle efter Samvittighed og fuld Overbevisning,