Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
96 15 Tdr. Byg, betalbare efter Kapitelstaxten. Paa Thorseng forrette kun 17 Gaarde endnu fuldt Hoveri, men alle andre maae gjore visse Kjsrecegter ved Gjsdnings Udførelse og Favnebroendetransport, samt 12 Gangdage. Paa Grevskabet Langeland bestaaer Hoveriet i Gjennemsnit af 6 Wgter af hver Gaard, Broendefcelding af en Fjerdededeel Favn pr. Td. Hartkorn, og 2 a 3 Klapjagtsdage, samt 40 Favne Hegns Vedligeholdelse pr. Td. Hartkorn. Desuden for- retter Tranekjoer Sogn nogen Gjodningskjorsel. Alt andet Hoveri blev temporairt hævet, for 25 til 30 Aar siden, af den forrige > Lehnsgreve Generallieutenant Ahlefeldt, og nu for bestandigt under Forvaltningen af den seneste Administration--Commission. Af de øvrige Godser paa Langeland er kun pga Faareveile hele Hoveriet, og Nedergaard omtrent det halve acrorderet. Paa Auernako indskrænker Hoveriet sig til nogle Sejlture til de omliggende Der eller til Fyen, dog ere disse bestemte til 3 a 4 for hver Mand, men yderst sjel- dent, maaskee aldrig, paafordres de alle. Det samme er ialmindelighed Tilfældet med de ovrige Smaaoer, som altsaa intet Hoveri forrette. Af Foranforte sees, at i Svendborg Amt findes Fæstere (Livs- fæstere), som forrette Hoveri, Fæstere, som intet Hoveri forrette (saa- kaldte Fribsnder), Arvefæstere, som ligeledes intet Hoveri forrette, og Selvejere, som for det meste ganske ere loste fra deres forrige Her- skaber. Denne Tingenes Orden har alt længe bestaaet, og maa folgekigen være kommen til en vis Modenhed eller have fort til visse Resultater. Forfatteren vilde derfor gjore sig skyldig i en stor Lige- gyldighed for sit Arbeide, om han ikke her viste, hvorledes disse for« fljellige Klasser af Statsborgere staae til hinanden, med Hensyn til de i Livet vigtigste Forhold. Vi ville betragte Sagen fra 4 forskjellige Sider: Moraliteten, Culturgraden, Dristigheden og Velstanden. Alle ere enige j, at der blandt Fæsterne gives ligesaa retskafne Folk som blandt Selvejerne. Braadne Kar i alle Lande findes, og Roser sig blande med Torne, her som andetsteds, siger Hr. Lands- overretsassessor Wiborg. Hr. Kastrup, Forvalter paa Nedergaard, bemærker, at han af 38 Aars Erfaring og Forvaltning veed, at der paa det ham betroede Gods gives ikke faa moralske og veltoenkende Bonder, fem handle efter Samvittighed og fuld Overbevisning,