Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 97 »ttfbené der gives nogle, dog kun enkelte, som kun handle blindt hen for deres Fordeels Skyld, og af saadanne, tilfsier han, givcS blandt alle Slags Bonder, saavel Selvejere som Hoveribondcr. Hr. Proprie- tair Pilegaard paa Langeland bekræfter dette, i det han siger: For- stjel mellem Selveier- og Proprielair-Bonder kjender jeg ikke. Og Hr. Justirsraad Knutzen, Herredsfoged i Odense Amt, yttrer i denne Anledning: Forskjel imellem Selvejere og Fæstebonder, troer jeg ikke at der gives. At Skarn kan sindes saavel blandt de forste som de sidste, er nok del Rigtige, uden at der afben borgerlige Stilling gives Anledning til er ufordeelagtigt Omdomme om nogen af Par- terne. — Flere Vidnesbyrd af dette SlagS ere vist overflødige. Vel paastaaer man at Selvejerne ere mere aabenhjertige end Fæstebsnderne, som siges mere at (fjule deres Velstand især for deres Husbonde. Dien denne Toenkemaade, som i celdre Tider var saa gjcengs, og aiaaskee nødvendig, har udentvivl siden Fæsternes Emancipation forandret sig meget; i al Fald kan den ikke kaldes umoralsk, ja giver endog Anledning til en Dyd, nemlig den al spare og ikke at bramme med det Erhvervede, i hvilken Henseende Selvenrne ikke ganske kunne srikjendes for lidt Forfængelighed. Med Hensyn til Kulturen, da paastaaer Hr. Pastor/ Ridder Knap, at Arvefæsterne ved Trolleborg udmærke dem fremfor hele ^rovindsens Bonder, som de anstændigste, forstandigste og meest be- ^evne, og beraaber sig i saa Henseende paa Vidnesbyrdet af de Herrer Deputerede ved Sessionen og Officererne af Veicorpset. Men han blstaaer ogsaa, at dette maa tilskrives det ypperlige Skolevæsen, Baroniet '«nge for det øvrige Fyen har været i Besiddelse af. Imidlertid giver Hr. Kammerjunker, Herredsfoged Schmidten de langelandske Bonder, der "«sten alle ere Livsfoestere, og mange hoverigjorende Fæstere, intet ringere Tkudsmaal. Efter mit Skjonnende, siger han, maae de langelandske kender saavel i Henseende til Klogt som Dannelse sættes over Bønderne ' de fleste andre Provindser af Danmark, hvilket blandt andet kundgjor derved, at det er saare almindeligt hos Bønderne her at holde v'skr, ja ikke faa Journaler og Flyveffrifter antræffes stundom hos 3 Snode og Stoense Pastorat have, efter Pastor Vilhjelms 'dnesbyrd, flere Bonder endog oprettet et Læseselskab. Skolerne er " »ok den opnaaede Dannelse maa tilskrives, og da i Danmark . . 7