Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

98 alle Bender, til hvilken KlaSse de end Hore, have lige Adgang til Skolerne, kan Forskjellett imellem dem i anforte Henseende ikke heller voere stor i eet og samme Skoledistrikt. Betræffende Dristigheden, da menes i Almindelighed ikke heller at nogen Forskjel i fan Henseende findes, ja man vil endog paa- staae, ar om en saadan er tilstede, vil dette snarere være til Fordeel for Fæsterne end Selvejerne. Mangfoldige Exempler godtgjsre, at Fæsterne, endog hoverigjorende Fæstere, have været de forste færdige med deres Arbeide. Hr. Kammerjunker Molkte, Herredsfoged i Vin« ding Herred, yttrer i faa Henseende: Dtr gives gode og flette, vind- stibelige og efterladne Avlsbrugere saavel blandt Fæstere som blandt Selvejere. Man fluide vel troe, at de hoverigjorende Fæstere maalte (laae tilbage for Selvejerne, og dog seer jeg ingen By, hvor Bønderne drive deres Jorder bedre end Svindinge By under Glorup Gods, hvor alle Bonder ere hoverigjorende Fastere. Hr. Cancellieraad Bruun gjor opmærksom paa, hvorledes Havedyrkningen og Frugt- træers Opelskning har gjort Fremgang paa Thorseng, hvor dog alle Beboere ere Fæstere. D-t synes fast som Hoveribonderne i Allcsted Sogn dyrke deres Jorder bedre end Selvejerne i Veile Sogn, siger Hr. Pastor Thomsen. Jeg, siger Hr. Forvalter Kastrup paa Lange- land , kjender ingen Forskjel i Henseende til Dyrkning og Vindskibe- lighed imellem Fæstebonden og Selvejeren, og snarere retter Selv- ejeren sig efter Fæstebondens Driftsmaade, end Fæsteren efter Selv- ejerens. Hr. Proprietair Pilegaard bekræfter dette. Der findes, siger han, ingen Forskjel paa Dyrkning og Vindskibelighed imellem Selv- ejere og Fæstedonder. Agerbrugets Forbedring gjor ho- begge ligestoc Fremgang paa Langeland, og har i de to sidste Decennier især verret kjendelig. Hr. Justitsraad, Herredsfoged Knutzen i Odense Amt demarker: Hvad Jordernes Dyrkning og det egentlige Agerbrug betræffer, er For- skjellen imellem Fæstere og Selvejere neppe synbar, og skulde der i saa Henseende finde nogen mærkelig Afvigelse Sted, da bliver saM- mes Fundament vistnok at hente fra gndre Jordbrugeres Exempel, og den Fordeel, som Rygtet har udbredt i Egnen om, bvad en 3°r* andring i Driften har medsort, hvilket Fæstebonden ligesaavel so"* Selvejeren benytter, naar han veed at det gavner. Alt dette be- kræfter hvad der foran er pttrrt. Men naar man paastaaer, at