Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
99 Hoveribonderne ikke holde flere Heste eller Folk end Frikenderne, da er dette ialmindelighed urigtigt. Paa Thorseng, siger Hr. Con- sistorialraad Lund, have Hoveribonderne een Hest mecr end Fri- .kenderne; og ifolge Hr. Pastor Thomsen, holder en Bondegaard i ^lllested formedelst Hoveriet 6 a 7 Heste, i Beile Sogn, som er ft Selveiersogn, derimod kun 4 ä 5. Med Hensyn til Velstanden, da siger Hr. Assessor Wiborg, at der i Salling Herred ialmindelighed ingen Forskjel er imellem Fæste- bonden og Selvejeren, men at han dog kunde oære tilbøjelig til at antage at Fasterne ere mere velstaaende end Selvejerne. Horne, Svanninge og Heden Sogne anseer han for de meest velhavende. De to forste have lutter Fæstere under Grevskabet Brahesminde. Det sidste har for det meste Selvejere. Vesterfljoerninge og Vester- hæssinge, som have en stor Mængde Selvejere, og Aastrup, som be- staaer af Fæstere alene, anseer Assessoren for de fattigste, skjondt der ogsaa i disse gives velhavende Familier. — Hr. Cancellieraad Bruun, Herredsfoged i Sunds og Gudme Herreder, yltrer j den paagjeldende Henseende: Skjondt Velstanden er nogenlunde ligeligen fordeelt i Sognene undec min Jurisdiction, har "dog Bondens egen Birkelyst, Jordbundens Beskaffenhed, og, med Hensyn til Fæstebonden, Huusbondens Tænke- og Handlemaade en saa væsentlig Indvirkning paa Velstanden, at det vist ialmindelighed er tvivlsomt at afgjore om Selvejerbondens eller Fæstebondens Kaar ere de bedste. Efter min Erfaring er der meest Formue i Giislev og Hesselager Sogne, hvor der sindes baade Selvejere og Fæstebønder, mindst i Brudager-, Tvede- og Skaarup Sogne, hvor Selvejerne prædominere. Steenstrup Sogn, som b,staaer af lutter Selvejere, har det storste Antal güt. E'ge at forsørge, men deraf kan der ikke sluttes, at dette Sogn er det faltigste, thi lokale Omstændigheder, i Forbindelse med mindre fasthed i Bestyrelsen, har upaatvivleligen bidraget til, at de Almisse, legende- Antal i dette Sogn er blevet uforholdsmæssigt stort. — Hensyn til Vinding Herred, siger Hr. Kammerjunker, Herreds- foged Moltke: Forskjellen imellem Selvejernes og Fæstedondernes Velstand server paa mange tilfældige Aarsager: Havde Fæsteren, forend han mod- kog Gaarden, nogen betydelig Formue, hvorved han var istand til at betale ** ho> Jttdfcesining, og derved at faae Hoverifrihed og en moderat aarlig