Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1(X)
Landgilde i Penge og Præstationer, saa er det naturligt, at han maa
blive velhavende, hvis han er en fornuftig og driftig Mand. Selv-
eiendom i og for sig selv kan ikke have saa stor Virkning paa
Bondens Vee og Vel, som for 50 til 60 Aar tilbage i Tiden.
Den Gang var Fæstebonden saa at sige trælbunden under Gods-
ejeren, og denne, nnar han havde Villie dertil, havde mange Lej-
ligheder til at berøve den flittige og vindskibelige Fæster hans erhvervede
Velstand. Ester nuværende Love og Indretninger, er Fæstebonden
saa fri en Mand, som nogen anden i Staten, og naar han opfylder
sin Fæstekontrakt, kan Godsejeren ikke berove ham det mindste af
hans Velstand, ja, ffulde han ikke være fornøjet, kan han frasige sig
ftn Gaard og flytte andetsteds hen om han vil. Jeg troer derfor
ikke, at Bondestanden i det Hele nu vinder saa meget ved fra Fæster
at blive Selvejer. Efter den Kundskab, jeg har, er der ikke heller
stor Forfljel, i Henseende til Formur og Velstand, paa de Sogne,
der bestaae af lutter Selveiere, og dem, der bestaae af lutter Fæstere,
fljsndt del er vist, at de Fattiges Antal tager stærkere til i Selv«
eiersognene', hvortil Aarsagen formodentlig ligger i den overdrevne
Udparcellering.
Med Hensyn til Langeland, da siger Hr. Proprietair Hastrup,
at han ingen anden Forskjel kjender, end at den stræbsomme Mand
staaer sig bedst, hvorimod den Lade, til hvilken Klasse han end horer,
er den mindst formuende. Dog kan Fæstebonden sjeldent drive det
saavidt, at hans Familie falder Fattigvoesenet til Byrde, saaledes
som ofte er Tilfældet med Selvejeren, iscer den mindre Parcellist,
der har mere Lejlighed til at gjore Gjeld. I Fodflette Sogn ere
for det meste alle Bonder hoverjgjorende til Hjortholm, og forrette
deres Hoveri in natura, men de betale hvad de skal, have saare faa
Trængende iblandt dem og finae sig godt igjennem. I Nabo-Sognet
Tryggelsv ere to meget velhavende Selveiere, men tillige en stor
Mængde meget fattige Parcellister af Selveierklassen, og mere end
dobbelt faa mange Trængende at forsørge. Saavidt mig bekjendt,
siger Hr. Forpagter Kastrup, er Hoveribonden i Bostrup, Snode,
Skoens« og Tullebolle Sogne ligesaa velhavende, som de faa Selv-
eiere deri findes. Proprietair Pilegaard siger, at han ikke skjonner,
at der kan antages nogen Forfljel paa Formueslilstanden imellem