Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
1(X) Landgilde i Penge og Præstationer, saa er det naturligt, at han maa blive velhavende, hvis han er en fornuftig og driftig Mand. Selv- eiendom i og for sig selv kan ikke have saa stor Virkning paa Bondens Vee og Vel, som for 50 til 60 Aar tilbage i Tiden. Den Gang var Fæstebonden saa at sige trælbunden under Gods- ejeren, og denne, nnar han havde Villie dertil, havde mange Lej- ligheder til at berøve den flittige og vindskibelige Fæster hans erhvervede Velstand. Ester nuværende Love og Indretninger, er Fæstebonden saa fri en Mand, som nogen anden i Staten, og naar han opfylder sin Fæstekontrakt, kan Godsejeren ikke berove ham det mindste af hans Velstand, ja, ffulde han ikke være fornøjet, kan han frasige sig ftn Gaard og flytte andetsteds hen om han vil. Jeg troer derfor ikke, at Bondestanden i det Hele nu vinder saa meget ved fra Fæster at blive Selvejer. Efter den Kundskab, jeg har, er der ikke heller stor Forfljel, i Henseende til Formur og Velstand, paa de Sogne, der bestaae af lutter Selveiere, og dem, der bestaae af lutter Fæstere, fljsndt del er vist, at de Fattiges Antal tager stærkere til i Selv« eiersognene', hvortil Aarsagen formodentlig ligger i den overdrevne Udparcellering. Med Hensyn til Langeland, da siger Hr. Proprietair Hastrup, at han ingen anden Forskjel kjender, end at den stræbsomme Mand staaer sig bedst, hvorimod den Lade, til hvilken Klasse han end horer, er den mindst formuende. Dog kan Fæstebonden sjeldent drive det saavidt, at hans Familie falder Fattigvoesenet til Byrde, saaledes som ofte er Tilfældet med Selvejeren, iscer den mindre Parcellist, der har mere Lejlighed til at gjore Gjeld. I Fodflette Sogn ere for det meste alle Bonder hoverjgjorende til Hjortholm, og forrette deres Hoveri in natura, men de betale hvad de skal, have saare faa Trængende iblandt dem og finae sig godt igjennem. I Nabo-Sognet Tryggelsv ere to meget velhavende Selveiere, men tillige en stor Mængde meget fattige Parcellister af Selveierklassen, og mere end dobbelt faa mange Trængende at forsørge. Saavidt mig bekjendt, siger Hr. Forpagter Kastrup, er Hoveribonden i Bostrup, Snode, Skoens« og Tullebolle Sogne ligesaa velhavende, som de faa Selv- eiere deri findes. Proprietair Pilegaard siger, at han ikke skjonner, at der kan antages nogen Forfljel paa Formueslilstanden imellem