Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
101 Selvejere og Foestebonder. Ved lige Dristighed og Flid paa begge Sider, synes de at holde Skridt med hverandre. Imidlertid antages Bostrup Sogn, der har intet uden Foestebonder, for det meest vel- havende paa Langeland, medens Fuglsbolle, der har mange Parcel- lister af Selveierklassen, betragtes for det fattigste. Den største Vel, stand her paa Landet, siger Hr. Kammerjunker Schmidten , er snarest at finde hos Fcestebeboerne,, især hensidde flere af de, Grevskabet Langeland underliggende, gamle Fæstere i betydelig Velstand, hvortil rimeligen har bidraget de hoist fordeelagtige Vilkaar, hvorpaa Fæste, stederne dem fordum bleve overladte. Hr. Kammerjunker Brettons Dom i saa Henseende er, at sammenligner man den langelandske Bondtz med den holsteenske, da kan man i Regelen blot kalde ham velhavende. Sammenlignes han med den sjellnndske, er han riig, thi paa Langeland er det nu et Soersyn, naar en Gaardbruger ei kan svare de offentlige og herskabelige Afgifter uden Execution. Ogsaa har han Livets almindelige Beqvemmcligheder. Enkelte Bonder fte Eiere af nogle Tusinde Rigsdalere, men deres Tal er naturligviis ikke meget stort. Faa ere at ansee som Kapitalister, men dog gives der nogle saadanne. Naturligviis findes de fleste Velhavende blandt de ældre Bonder, da de Angre ei endnu have havt saa lang Tid at samle Velstand i, men jeg troer at kunne forudsige, siger Hr. Ba- vnen, at under jevne Conjuncturer Velstanden endog vil blive bety, deligere blandt de noervcrrende yngre Fæstere, da deres Kundskgber i jordbruget ere langt storre og en Mængde af dem endog ere ud- wcerkede Bonder i denne Henseende. I det Hele er Velstanden i tiltagende. De fleste Selveiergaardmoend ere velhavende, de storre 'l«r. Huusmandsklassen er naturligviis her, som overalt, mindre vel, havende end Gaardmandsklassen, og om de jordlose Huusmoend taler ,f9 slet ikke, naar jeg tænker paa Velstand. I Odense Amt er man ganske af samme Mening som i Svendborg Amt. Hr. Justitsraad, Herredsfoged Knutzen yltrer i hen paagjeldende Henseende: Selvejerne, fornemmeligen de, som have kiobt af det gamle Ryttergods, udmærke sig gjerne for Foestebenderne bedre Kreaturer samt godt Indbo, hvilket for det meste udgjor betc8 ^Istand, hvorimod Fæstebonden, naar han kan samle noget, gierne udlejer sin Kapital. At skjelne imellem fattige og velhavende