Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
101
Selvejere og Foestebonder. Ved lige Dristighed og Flid paa begge
Sider, synes de at holde Skridt med hverandre. Imidlertid antages
Bostrup Sogn, der har intet uden Foestebonder, for det meest vel-
havende paa Langeland, medens Fuglsbolle, der har mange Parcel-
lister af Selveierklassen, betragtes for det fattigste. Den største Vel,
stand her paa Landet, siger Hr. Kammerjunker Schmidten , er snarest
at finde hos Fcestebeboerne,, især hensidde flere af de, Grevskabet
Langeland underliggende, gamle Fæstere i betydelig Velstand, hvortil
rimeligen har bidraget de hoist fordeelagtige Vilkaar, hvorpaa Fæste,
stederne dem fordum bleve overladte. Hr. Kammerjunker Brettons
Dom i saa Henseende er, at sammenligner man den langelandske
Bondtz med den holsteenske, da kan man i Regelen blot kalde ham
velhavende. Sammenlignes han med den sjellnndske, er han riig,
thi paa Langeland er det nu et Soersyn, naar en Gaardbruger ei
kan svare de offentlige og herskabelige Afgifter uden Execution.
Ogsaa har han Livets almindelige Beqvemmcligheder. Enkelte Bonder
fte Eiere af nogle Tusinde Rigsdalere, men deres Tal er naturligviis
ikke meget stort. Faa ere at ansee som Kapitalister, men dog gives
der nogle saadanne. Naturligviis findes de fleste Velhavende blandt
de ældre Bonder, da de Angre ei endnu have havt saa lang Tid at
samle Velstand i, men jeg troer at kunne forudsige, siger Hr. Ba-
vnen, at under jevne Conjuncturer Velstanden endog vil blive bety,
deligere blandt de noervcrrende yngre Fæstere, da deres Kundskgber i
jordbruget ere langt storre og en Mængde af dem endog ere ud-
wcerkede Bonder i denne Henseende. I det Hele er Velstanden i
tiltagende. De fleste Selveiergaardmoend ere velhavende, de storre
'l«r. Huusmandsklassen er naturligviis her, som overalt, mindre vel,
havende end Gaardmandsklassen, og om de jordlose Huusmoend taler
,f9 slet ikke, naar jeg tænker paa Velstand.
I Odense Amt er man ganske af samme Mening som i
Svendborg Amt. Hr. Justitsraad, Herredsfoged Knutzen yltrer i
hen paagjeldende Henseende: Selvejerne, fornemmeligen de, som have
kiobt af det gamle Ryttergods, udmærke sig gjerne for Foestebenderne
bedre Kreaturer samt godt Indbo, hvilket for det meste udgjor
betc8 ^Istand, hvorimod Fæstebonden, naar han kan samle noget,
gierne udlejer sin Kapital. At skjelne imellem fattige og velhavende