Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
102 Sogne, bor neppe begrundes derved, at een eller anden enten sætte- fra eller sælger sin Eiendom, hvilket kan ligge skjult under forskjellige Aarsager. Paa den nordlige Deel af Fyen, hvor min Virkekreds er bestemt, kan jeg med Vished antage, at Qvindeksonnets Huusflid, ved Spind, Vævning og Farvning, tilveiebringer Gaardmanden som Huusbonde hans Skatter, og at han, naar han fom Agerbruger vil gaae frem med Tiderne og behandle Jorderne ester Hovedgaardenes ham givne Exempel, aarlig maa kunne samle en liden Kapital. Jeg anseer saaledes en ordentlig Fæstebonde, endog under et ordnet Ho« * veri, for i sin Stilling at kunne blive ligesaa velhavende som de gamle Selvejere. Hr. Herredsfoged Taulow siger: Her i Egnen (ved Kjcerteminde) er en ligesaa jevn Velstand imellem Forstander som imellem Selvejere; og Hr.Zustitsraad, Herredsfoged Falde: De faa Fæstebønder, der i Odense Herred gives, maae ikke være fattige, men godt kunne svare deres Skatler og Afgifter, thi der klages aldrig i den Henseende af Godsejerne. Selvejerne staae dem i Almindelighed godt, især de, der have kjodt deres Gaarde paa den Kongelige Auktion 1764, og der gives Flere, som man endog kan kalde rige. Sognefoged Jacob Andersen i Holse yttrer: Vel- standen er hoS enkelte blandt Selvejerne storre end blandt Fæsterne/ men med Undtagelse af disse enkelte, kan man antage at Velstand og Armod er lige fordeelt i begge Klasser. Og Sognefoged Lars Rasmussen i Veirup: Naar Velstand regnes blot til at have det daglige Udkomme, er der vel i Almindelighed ingen Forskjcl imellem Fæstebønder og Selvejere, efterdi de - sidste ved Modtagelsen af ^Ejen- dommen for del meste betynges med Gjeld>, men der bliver dog altid den væsentlige Forfljel, at Selvejeren er Eier af Gaard og Grund! Sognefoged Christen Pedersen i Kjoerby yttrer: Saaloenge Kjoerby var Fæstegods, var det en velhavende By, men Pengeforandringen har virket uheldige«. Man kjobke, da 1 Specie kostede 7 Rbd., . og betalte da den kostede 2 Rbd. Den væsentligste Forfljel, Forfatteren har bemærket imellem Selvejere og Fæstere, er, at bine, naar deres Wvner tillade den, an- vende mere paa deres Bygninger, og vel ogsaa, naar de tre driftige Folk, benytte forekommende Lejligheder til at forstørre deres Gaarde, hvorved de undertiden komme i Besiddelse af meget betydelige Eien-