Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
103 domme. Denne Ve i til forøget Dristighed er Fæsterne afskaaren, hvorfor de, naar de have Lejlighed at fortjene noget, lægge Pengene op. Derimod have Fæsterne ogsaa ret godt begyndt at faae Smag paa brqvemmere og bedre Bygninger, en Sag, som siden Udflift- Ningen mere understøttes af Godsejerne end forhen, i det de tiltrædende Fæstere forpligtes til at ombygge Gaardenr med en vis Hjælp af Huusbonden. Saaledes cre paa Grevflabct Langeland under Admi« nistralions - Commissionens Forvaltning 60 Gaarde og 80 Huse ombyggede, hvoraf 3 Gaarde og 9 Huse ere opferte af Grundmuur, be ovrige af Egetsmmer og tildeels med brændte Muursteen. Der er givet Venderne Nedsættelse i deres Jndfeestninger og tilstaaet dem det fornodne Egetommer for Saugelonnen og broendte Muursteen for halv Pciis. Ogsaa paa Thorseng udfores betydelige Forbedringer i saa Henseende. Forfatteren saae her en ny opbygger Fcestegaard, som sikkert ikke havde varet at tilvejebringe ved Licitation under 2000 Rbd. En lignende Omhu for Bygningernes Forbedring viser^ sig paa flere Godser, stjsndt langt fra paa alle. Dog boe Bøn- derne i Fyen ialmindelighed ulige bedre end i Sjælland. Hvad Arvefæsterne paa Trolleborg angaaer, da er det saare langt fra, at disse ere lykkeligere eller mere velhavende end Livsfæsterne i Nabolauget. I Velstand staae Arvefæsterne paa Trolleborg tilbage for de fleste af Grevflabct Brahesmindes Livsfæstere, siger Hr. Greve Bille Brahe; og salig Schroll stadfæster dette, ved at anfsre, at Grevskabet Muckadells Foestere, som ere Hovningsbonder, ere mere velhavende end Arvefæsterne. Pastor, Ridder Knap bemærker, at der blandt Arvefæsterne gives hverken Rigdom eller Armod i det Hele taget. Vel bede her nylig een af Fyrns rigeste Bender, men hans Formue var ikke erhvervet ved Avlsbrug. Enkelte, som Maastee eie smaa Kapitaler, have ligeledes faaet dereS Formue enten ved Arv eller ad andre Veie end Agerbruget. For saavidt fortt de fl'ste af Arvefæsterne kunne give Enhver sit, er her jevn Vel- stand, men Faa have, efter hvad jeg kan slutte, noget tilovers. Afgifterne, som hvile paa Arvefcestegaardene, ere meget betydelige. Gaarden Lykkensscede, som bestaaer af 2 sammenlagte Arvefoestegaarde, har lidt over 100 Tdr. Land med 18 Tdr. Hartkorn. Deraf er svaret fra May 1830 til May 1831 i Kongl. Skatter 191 Rbd.