Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
domme. Denne Ve i til forøget Dristighed er Fæsterne afskaaren,
hvorfor de, naar de have Lejlighed at fortjene noget, lægge Pengene
op. Derimod have Fæsterne ogsaa ret godt begyndt at faae Smag
paa brqvemmere og bedre Bygninger, en Sag, som siden Udflift-
Ningen mere understøttes af Godsejerne end forhen, i det de tiltrædende
Fæstere forpligtes til at ombygge Gaardenr med en vis Hjælp af
Huusbonden. Saaledes cre paa Grevflabct Langeland under Admi«
nistralions - Commissionens Forvaltning 60 Gaarde og 80 Huse
ombyggede, hvoraf 3 Gaarde og 9 Huse ere opferte af Grundmuur,
be ovrige af Egetsmmer og tildeels med brændte Muursteen. Der
er givet Venderne Nedsættelse i deres Jndfeestninger og tilstaaet dem
det fornodne Egetommer for Saugelonnen og broendte Muursteen
for halv Pciis. Ogsaa paa Thorseng udfores betydelige Forbedringer
i saa Henseende. Forfatteren saae her en ny opbygger Fcestegaard,
som sikkert ikke havde varet at tilvejebringe ved Licitation under
2000 Rbd. En lignende Omhu for Bygningernes Forbedring viser^
sig paa flere Godser, stjsndt langt fra paa alle. Dog boe Bøn-
derne i Fyen ialmindelighed ulige bedre end i Sjælland.
Hvad Arvefæsterne paa Trolleborg angaaer, da er det saare langt
fra, at disse ere lykkeligere eller mere velhavende end Livsfæsterne i
Nabolauget. I Velstand staae Arvefæsterne paa Trolleborg tilbage
for de fleste af Grevflabct Brahesmindes Livsfæstere, siger Hr.
Greve Bille Brahe; og salig Schroll stadfæster dette, ved at anfsre,
at Grevskabet Muckadells Foestere, som ere Hovningsbonder, ere
mere velhavende end Arvefæsterne. Pastor, Ridder Knap bemærker,
at der blandt Arvefæsterne gives hverken Rigdom eller Armod i det
Hele taget. Vel bede her nylig een af Fyrns rigeste Bender,
men hans Formue var ikke erhvervet ved Avlsbrug. Enkelte, som
Maastee eie smaa Kapitaler, have ligeledes faaet dereS Formue enten
ved Arv eller ad andre Veie end Agerbruget. For saavidt fortt de
fl'ste af Arvefæsterne kunne give Enhver sit, er her jevn Vel-
stand, men Faa have, efter hvad jeg kan slutte, noget tilovers.
Afgifterne, som hvile paa Arvefcestegaardene, ere meget betydelige.
Gaarden Lykkensscede, som bestaaer af 2 sammenlagte Arvefoestegaarde,
har lidt over 100 Tdr. Land med 18 Tdr. Hartkorn. Deraf er
svaret fra May 1830 til May 1831 i Kongl. Skatter 191 Rbd.