Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

104 2 Mk. 6 Sk., og i herskabelige Afgifter 224 Rbd. 1 Mk. | Sk. Men hermed ere alle 3 Tiender, Degnetraven, Smaaredsel til Præ- sten, Hoveri og Landgilde liqviderede, og en betydelig Forhoielses- afgist, som betingedes betalt 10 Aar efter Arvefeestens Indførelse og desuden endnu en Godtgørelse for Udffiftningsbekostningerne. I Haagerup betalte Hr. Pastor Knap 1831 af circa 6 Skp. Hart- korn Arvefoestejord i Kongl. og herskabelige Afgifter 30 Rbd. 93 Sk. Sedler og Tegn. Lægges hertil Renterne af Kjobesummen, svares aarlig circa 5 Species pr. Tde. Land, snarere over end under. Heri er dog indbefattet Fourage-Leverance, Wgter, Landeveiarbeide og Komunalafgister, som Parcellister af Arvefoestejord, for at undgaae for smaalig Detail, betale med et Tillæg af 50 pCt. i Kon^l. og herskabelige Afgifter, og som igjen godtgjores Hovedparcellisten. Efterligning har Arvefæste ikke fundet i Fyen. At Baroniet Trolle- borg maa have en meget hoi Jordebog, lyser af Foranforte. Men dette har ikke blændet Godsejerne, der snart have indseet det store Ansvar, som folger dermed. De mange Udparcelleringer, siger Hr. Grev Bille Brahe, som ere en Folge af, al et GodS bortarvefoestes til Eiendom, og den Fattigdom som derved fremkommer, gjor det betænkeligt for enhver Godsejer at tragte efter en saadan Forandring, som desuden har flere Uleiligheder i Folge med sig, og blandt andre den, at Godsejeren stal indestaae for Skatterne, uden, som ofte er Tilfældet, at erholde samme igjen, og i all Fald kun ved at inddrive dem hos de forarmede Bonder. Ikke heller har det lilkjendegivet sig, at Bønderne i Nabolauget have viist Attraae efter at blive Arve- fcestere. De have ikke kunnet ansee Arvefæste for saa stort et Gode, naar samme, saaledes som paa Trolleborg, skal vejes op med Guld, og endnu mindre have de kunnet betragte Arvefæste som en Gave, naar hver tiltrædende ny Eier stal svare en Recognition. De have ikke fundet det ganske billigt, at en forhøjet Afgift efter 10 Aars Forlob blev paalagt, ifeer da alle paabudne Godtqjerelser vist ikke have været taxerede for lavt. Især har det fundet meget Anstsd, at Udskiftnings-Omkostningerne til evindelige Tider skulle vedblive at u-redes! Om end derfor, siger Hr. Pastsr Knap, GodSeierne havde tænkt paa at efterligne Stemplet, saa vilde vist Bønderne andetsteds vanskelig have ladet sig formaae til at lage imod Arvefæste, der her