Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

105 blev paatrængt Vedkommende, i det et, ArvefcesteflM blev overrakt dem, hvorom de intet Begreb havde, og som er affattet med en Vidtløftighed og Uklarhed, som, ved Siden af aabcnbare Modsigelser, let kan give Stof til Processer. Imidlertid turde Arvefæste dog ikke være saa flet en Indretning, som den af mange udraabes for. I de 2 fsrste Decennier af den« ' Bestaaen paa Trolleborg, gik det Arvefæsterne ret godt, og deres Gaarde holdtes endog i hoi PriiS. Men Afgifterne vare imidlertid stegne. Aftægtsfolk eller yngre Sodskcnde komne til at forsørge, og Medarvinger at dele Gaardenes Værdi med. Pengeomvceltningerne og de forandrede Tidsomstændigheder indvirkede ogsaa her som andre Steder. Ingen Under derfor at Arvefæsterne maatte dele Skjoebne ' Med andre Selvejere. For Tiden ere Arvefoestegaardene dog sjelden tilfals, og kunde Afgifterne blive noget nedsatte, turde der maastee blive temmelig Rift om dem. Herskabet, siger Pastor Knap, har altid viist sig meget liberalt, og eftergivet mange og betydelige For- bringer. Hvor ønskeligt, tilfoier Forf., om denne Herskabets Libera- litet, maatte udstrække sig til en Nedsættelse af de meest overdrevne Afgifter, og en Revision af Arvefcestebrevene blive foranstaltet. Ar, . vefæsterne turde da snart velsigne en Indretning, der sikkrede dem de fulde Frugter af deres Anstroengelser; og de Fejlgreb blive rettede, salig Grev L. Reventlov i sin vistnok ædle Iver begik, i det han for højt ansatte Virkningerne af hiin Sikkerhed og den frie Dispo- sition af egne Kræfter, eller i det han for meget fegte at regulere kommende Forhold. Jsvrigt vise Arvefæsterne paa Trolleborg, hvor urigtig den Mening er, at hore Afgifter fremme Jordculturen. Arvefæsterne ere sparsommelige, ordentlige og stræbsomme Folk, som 'fter den Indsigt, de besidde, gjore alt hvad de fun*e for al bestaae, ^en de drive ikke deres Jord et Haar bedre end andre Bonder i Rabolauget. (Om Arvefoesteindretningerne paa Trolleborg mere hoS ^gtrup, og i Iversens almeennyttige Samlinger 18de Bind, Side 3 til 55). Saaledcs have vi da viist, hvad man i Fyen tænker om Fæ- ste , Arvefæste, Selveiendom o. s. v., og det Anforte er sandelig ikke Ekelte kløgtige Hoveders Mening, men Resultatet af et halvt Se, ^Ulums Erfaringer. Fra alle Kanter vil man sinde de nævnte