Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

107 foreskrive en DyrkningSplan. I de Tider vi leve, er det sandelig ikke let altid ^at have alting pudset og peent, eller paa Minutten at betale sine Afgifter. Og mangen Godsejer turde i fin Iver ler komme til at foreskrive en Dyrkningsplan, som forte tik Fæsterens Undergang istedetfor til hans Fordeel. Vexelbrug, Staldfodring, Brakfrugtavl etc., ere endnu langt fra at lede til det fordelagtigste Jordbrug hos os. Og om end Godsejerne formanede at træffe den fordeelagtigste Driftsmaade, hvad hjalp det, naar Bonden mangler Sands og Dygtighed til at udfore samme. Naar Godsejeren faaer sine Afgifter saaledes som man er bleven enig om, folgeligrn det højeste, nogen har villet give, og han sikkres for at Gaarden ikke ode, lægges, kan det være ham ligegyldigt om Afgifterne tilvejebringes ved Hjælp af Vexelbrug eller Kobbelbrug, Staldfodring eller Græs- ning etc. Efter som Bondens Kundskaber i Agerbruget tiltage, ville passende Forbedringer af sig selv fremkomme, og Livsfeesterne heri ikke staae tilbage for andre Bonder, saaledes som foran noksom er viist. Med hvilken Uret Godsejerne klage over, at deres Fcrstegods intet ind- bringer dem, og at de ingen Opmuntring have til at anvende noget paa samme, modbevises allerede deraf, nt ikke saa faa Godsejere lade sig det være magtpaaliggende at forbedre Bygningerne paa deres Bondergaarde. I et af de folgende Kapitler skulle vi ogsaa faae at see, at det ikke er lidet hvad der svares af Foestegaarde. En Godsejer maa aldrig glemme, at den Kapital, som svares i Jndfoestning, tt en forud erlagt Betaling af hvad der for en stor Deel ferst efter Mange Aars Forlob kunde ventes erlagt; og altsaa fordeelt paa det Antal Aar, Livsscestet kan ansees at vare, med hvert Aar giver en forøget Indtægt, nemlig ved de Renter og Renters Renter, som blive at tillægge detQvolient, Jndfoestningssummen, fordeelt paa nn ført t Maade, afgiver. Hoveriet har unoegteli'gen mange flemme Folger og forhindrer Meget Godt. Kun maa det ikke betragtes som Trældommen selv, eller som Vilkårlighedens Kjephest. I Danmark have Hoverianord- ningerne lilfulde hævet det Vilkaarlige, fom fordum fandt Sted ved Hoveriet, og ingen Godseier kan forlange mere end det eengang be- stemte Arbejde. Bonden frygter derfor ikke Hoveriet, og hos ham kommer som en Folge heraf kun i Betragtning, hvorvidt det kan ansees som et Middel for ham til at afbetale en Deel, om ikke