Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

108 ' størstedelen af hans Afgifter. Han veed hvor vanskeligt det er nt for- tjene Penge, og foretrækker derfor en Udelse af Tid og Kræfter, som han under nærværende Omstændigheder ikke troer at kunne afbenytte Mim, hvorfor han i Almindelighed ikke heller yttrer Attraae efter at ombptte Hoveriet mod en Afgift i Penge*). Nogen Vedhcengen ved det Gamle er vistnok med i Spillet, men Hovedaarsagen hvorfor Hoveriet vedbliver er udentvivl den, at Bonden ikke troet at vinde ved Akkord om samme, naar han stal give fuld Erstatning, eller, med andre Ord, stal betale ligesaa meget som Hoveriet koster ham selv, eller vel endog mere. Paa Hverringe Gods i Odense Amt, hvor Hoveriet for en Peel Aar siden blev nedlagt, ansee Bønderne deres Hoveriforening for et Gode, da Hoveripengene cre billige. Paa Brolykke Gods ved Siden af, vedvarer Hoveriet, og Bønderne ansee ikke samme for et Onde. Ingen tænker paa en Hoveri, forening. Paa EinsidelSborg, Kjorup, Dstrupgaard og Langess, lige- ledes i Odense Amt, er i mange Fæstebreve indfort, at Hoveriet stak blive Fæsterne overladt, imod en aarlig Godtgjorelse af 15 til,20 Species. Men kun enkelte Feestere paa de to »fsrftncevnte Godser have benyttet sig heraf, og nogle af dem have endog siden yttret Lyst at træde tilbage igjen. I Frorup Sogn ere adskillige Fribonder, ho- rende til Glorup og Holkenhavn. Een svarer 8 Tdr. Byg og 8 Tdr. Havre for Hoveriet af 8 Tdr. 5 Skp. Hartkorn. En anden giver 20 Tdr. Byg i Hoveri og Landegilde af 4 Tdr. Hartkorn. Nok en anden giver 26 Rbd. for Hoveriet af 7^ Tdr. Hartkorn. Men de Fleste klage over, at de give formeqet. Dog er det vist, at netop nogle af disse Bonder have siden Hoveriets Ophævelse indfort Mergling paa deres Gaarde. At der imidlertid ogsaa gives Bonder, som paastjonne Hoveriets Ophævelse, erfares paa Grevskabet Langeland. Zeg har, siger Hr. Kammerjunker Bretton, ofte hert fremmede ') Ht saa mange Ansøgninger om Fritagelse for Hoveri ere indsendte til Stænderne, beviser intet herimod. Bønderne have troet eller ladet dem bilde ind, at det stod i Stændernes Magt at lette dem Hoveriet. Havde virkelig Attraae efter at løskjobe sig fra Hoveriet været levende hos Bonden, vilde han, istedetfor at petitionere Stænderne, have hcn- vendt sig med Tilbud til Godseiercn. Men dette er, saavidt vides, ikke fleet nogetsteds.