Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
109 Godsers Bonder, naar de have fæstet paa Grevskabet til deres Born, angive Hoveriet, som de kaldte Slaveriet, som Grund til at de forlode Foedrenegaarden; ligesom jeg veed, al Hoveriets Ophor er en Hovedgrund, hvorfor Almuen paa de grevelige Besiddelser meget elskede den nu afdode Lehnsgreve. Og Hr. Proprietair Andersen tilfoier: Grevskabets Bonder finde sig meget fornoiede med at vcere hoverifrie, og er, dette for en stor Deel Grunden til deres Velstand. Uagtet Hoveriafgiften for Faareveile Bonder er meget hoi, kroer jeg (Hr. Andersen) dog, de heller betale end forrette Arbeidel. Paa Nedergaard skulle, efter Hr. Forpagter Hansens Sigende, de hoveri- gjorende Bonder yttre megen Misnoie over, at nogle ere fritagne for det, de selv saa nodigen forrette. Man kan derfor nok antage, at det er den ferste Inputs der mangler, og at dersom Godsejerne vilde være billige i deres Fordringer, og ikke forlange mere end hvad Hoveriet er dem selv værd, Hoveriforeninger snart turde blive mere almindelige. At beregne Godrgjorelsen efter de Dage, Hovbonden maa præstere, forekommer Forf. ikke billigt; En Gang- eller Spand, dag af Hoveriet kan neppe ansættes til meer, end | af en Gang- og Spanddag, forrettet med egne Heste og Folk, ofte ikke til det halve. Sildigt modes til Hove, tidligt gaaer man hjem, megen Tid hen- drives med Snak og alskens Loier, og om ogsaa Hovfolkene paalerggcs " vift Arbeide, saa er samme dog i Almindelighed saa sparsommelig tildeelt, at det ikke kan ansættes til det halve af hvad andre Arbejdere Udrette. Paa Hvedholm forrette 6 a 8 faste Tærskere i 7 Maaneder btt samme som Hoveriet i 4536 Hovdage!! Indretningen af nye Avlsgaarde, hvor samme kunne behoves, vil vel ogsaa koste noget, Men delte kan billigviis ikke strives Hoveriakkorderne til Last, da det forkortede Arbeide maa ansees som en Erstatning herfor. At selv moderate Hoveriakkordcr kunne bringe Godsejerne Fordeel, be, Etoeftes fra Langeland, hvor, som bekjendt, Hoverigodlgjorelsen ikke er I Magleby Sogn f. Ex., om Forf. ikke feiler, 2 Tdr. Havre Pr- Td. Hartkorn. Jeg antager, siger Hr. Kammerjunker Bretton, at Fæsterne- forøgede herskabelige Afgifter give et storre Udbytte for brevskabet, end den Forøgelse i Forpagtningsafgifter er værd, som ^>lde sinde Sted, naar Gaardene dreves ved Hoveri, da de næsten Q^f ere fmaa, og meget vel kunne drives ved Forpagterens egen