Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

110 Folke- og Hestekraft, saa at Hoveriet, om det endnu fandt Sted, ikke vilde blive betalt forholdsmæssigt af Forpagterne, faaledes font det nu eqvivaleres af Venderne. Men om end hverken Bonder eller Godsejere fandt Anledning til at enes om en Godtgjorelse for Hoveriet, bliver sammes Af- skaffelse ikke deSmindre en saare vigtig og ønskelig Sag for Staten. Større Kilde til Løsagtighed blandt Vondeungdommen end Hoveriet, gives neppe. Hoveriets Ophævelse vil vel ikke udrydde al Usoedelighed, men en Kilde mindre til Fordærv vil der dog altid blive. Slappende og forstyrrende indvirker Hoveriet paa den hos Bonden allerede kun for svage Husdisciplin. Kommen fra Hove, vedbliver Tyendet med alle de Unoder, del ved Hoveriet vænner sig til, og alle Husbondens Modbestrcebelser ere forgjeves, da Hoveriet bestandigt giver Tyendets Udskejelser ny Næring. .Stort er ogsaa Tabet paa Tid og Kræfter, Hoveriet foranlediger. Hvormeqen Tid spildes f. Ex. ikke ved Vandrin- gerne til og fra Hovstedet, hvor megen Kraft gafler ikke tabt ved det ubetydelige Arbeide, Hovfolkene som oftest udrette. Men ikke nok (it Hoveriet umiddelbart virker saa skadelige« for Staten, er det ikke mindre Skyld i, at flere nyttige Foretagendør, hvorved Arbejdskraft vilde vindes, ikke udfores. SaaledeS f. Ex. kunde og burde flere Hovedgaardes Marker deles og bebygges, men man stoler paa Hoveriet, og alt bliver ved del Gamle. De stilfulde Udskiftninger kunde oste ved Mageleeg eller ved al omlægge Gaardene rettes, men Hoveriet lader sig ikke fordele som Hartkornet eller Arealet. Endelig blive Hoveriforeningerne undertiden meget forurettende for Bønderne, naar Godsejerne f. Ex. forege Produktionen ved paa egen Bekostning at foranstalte en bedre Jordcultur, idet som oftest den forøgede Ind- avling og Gjodskeudkjorsel ligefuldt tilfalder Bønderne. Det kan derfor ingenlunde billiges, at tvinge Banderne, saaledeS fom paa de classenske Fideicommisgodser stal være ffeet, til at finde sig i en For- andring af Hovedgaardens Drift. Kort, Staten har Grund nok til at virke for Hoveriets Afskaffelse. Hertil behoves ikke andet end et Lovbud, som forpligter Godsejerne for Fremtiden at indrette Fæste- contracterne saaledes, at, naar den sidste af deres nulevende Fæstere fratroeder. Hoveriet ophorer paa deres respektive Godser. Staten har ikke alene fuld Ret hertil, men det er endog dens Pligt, ved posi-