Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 enkelte Tilfælde maaskee fraregnede. Mere grundet turde maaskee den Anke være, at Tiendeforeningerne ere for bekostelige, og da der fra alle Kanter i Fyen klages herover, fortjente denne Sag vistnok en Undersøgelse. 5. Dyrkningsmaader. a) Før Udskiftningen; b) efter Udskiftningen; c) i den seneste Tid. Dyrkningsmaader før Udskiftningen. Den værdige Hr. Pastor C. I. Bredsdorf i St. Jorgensgaard, som nu er temmelig til Aars, giver felgende Skildring af Drifts- maaden for Udskiftningen: Det gamle Lrevangsbrug var almindeligt i Fyen. Hver By havde sædvanlig 3 Marker, som ved Riisgjerder vare adskilte fra hinanden. Jorden blev brudt med Vaeirsoed, nemlig Byg, saavidt Gjodningen kunde tilstroekke. Resten med Havre. Næste Aar blev saaet Rug uden Gjodning efter Byg, og Havre efter Havre. Tredie Aar laae Marken Forled, som det kaldtes, nemlig til fælleds Græsning for alle Byens Kreaturer. I denne Mark saae man Heste, Malkekoer, Ungqvoeg, Faar, Sviin og Gjces gaae lose imellem hinanden. Der fandtes sædvanlig i hver Mark en Deel Moser og Enge, som i de 2 Kornaar bleve anvendte til He- bjergning, og i det 3die Aar tjente til at afgive det tarvelige Græs, som tilligemed det, der kunde voxe op af sig selv paa Agerlandet, maatte ernære Kreaturerne indtil Hosten. Efter Hosten kom Krea- turerne i ZEvret, forst i een Mark, siden i en anden, thi Gjerderne,' der adskilte Markerne, bleve vel vedligeholdte. Kreaturerne bleve an- slaaede til Hoveder, som det kaldtes, og Tallet bestemt efter Hart- kornet. For eet Hoved regnedes enten en Ko, eller to Qvier, eller fire Faar eller sire Sviin. En Hest regnedes for 1| Hoved. Men foruden Anparten i hine 3 Marker havde de fleste Gaardmoend til- lige een eller flere Tofter, som vare smaa Indhegninger, enten i Rærheden af Gaarden, eller Skovhaver længere fra Byen. Disse