Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

122 kunde enhver benytte som han vilde. Heraf vil erfares at man t Kyen ikke har kjendt de sjællandske Overdrev, stjondt nogle Byer vel have havt Skoohaver, som undertiden brugtes til Skiftegrces for Kreaturerne. I Egnen af Svendborg var Klovertceden begyndt 1760—1770, men blev sædvanlig kun anvendt i Tofterne. Afvigelser fra Foranforte have imidlertid ikke været saa faa. Men Kundskab om de ældre Driftsmaader bliver mecr og meer sjelden, og man maa spørge mange Gange forgjeves inden man faaer en nogenlunde klar Forestilling om Sagen. Desmere vil vist Læseren med Forfatteren fole sig forbunden for Meddelelsen af de folgende Efterretninger. I Horne Sogn var hver Byes Jorder ind- deelte i 4 Marker. To af disse Marker dyrkedes i 4 Aar, og var da Sædskiftet: Byg, Rug. Byg, Havre, med Gjodning til Byg, saavidt denne kunde strække til. D- to andre Marker laae i Hvile i 4 Aar til Græsning, nemlig den ene til Komark eller Groe-ning for Koer, den anden til Fceled for Heste, Ungqvoeg, Faar, Gjoes og deslige, dog sattes ogsaa nogle Heste paa Komarken. Bønderne havde desuden Vænger, hvor de i Foellig saaede Bcelgsoed. Tofterne og Skovmaalene vare til aarlig Brug (bestandig Brug) efter Enhvers Godtbefindende. Klever saaedes sjeldent uden i Tofterne. Hegnet imellem Markerne bestod for det meste i hele Sleengserder. De fleste nu udgravede Huller og Moser laae under Vand, fulde af Fiste, Gjedder, Aborrer og Peder Oxes Freer. (Meddeell af Consi- tzorialraad Bang). , For Udskiftningen havde Bønderne i Haagerup By, Trolleborg Sogn, 3 Hovedmarker, og adskillige mindre Marker. Hovedmarkerne blev, drevne i 2 Aar, fsrst med Havre og lidt Byg, og dernæst med Rug. Byg og Rug fik (au megen Gjodning, som med stor Sparsommelighed kunde bringes tilveje. Jorderne hvilede derpaa 1 Aar og man begyndte atter forfra. De mindre Marker bleve drevne paa samme Maade, dog med den Forskjel, at de i 3die Aak m(totte give atter Havre, men derpaa hvilede i 3 Aar, og bleve be» nyttede til Græsning. I Jrolleborg Sogn- ffarpere Egne blev næsten intet Byg saaet. Hvor Jorderne vare side, var det ganske almindeligt', at besaae Agerryggen og lade Renene (Siderne) ubesaaede. (Meddcelt af Pastor, Ridder Knap).