Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

123 I Vesterhcesinge vare Jorderne før Udskiftningen inddeelte i 7 Marker: 4 til Seed, 2 til Græs og 1 som aarlig Mark. Sidste kunde bruges efter Enhvers Godtdefindende. Dyrkningen i de forste var 1ste Aar: Havre, Boghvede og lidt Byg, 2det Aar Rug, 3die Aar Groes, 4de, 5te og 6te ?tar ligesom 1ste 2det og 3die. Disse Marker bleve ikke besaaede med Klover, men derimod blev i den aarlige Mark for nogle og 50 Aar siden begyndt hermed. Overdrev« havdes ikke, og Kreaturerne bleve toirede indtil Host var endt. (Meddeelt af Gaardmand Jens Andersen). I Steenstrup og Lunde Sogne saaede en Bonde for Udskift- ningen kun nogle faa Skjepper Byg, forresten Boghvede, Rug, Ærter, Vikkcr, men meest Havre. Udbyttet af Rugsæden var sa» ringe, at Brødet blev blandet med ZErte-, Vikke- og Havremeel. (Meddeelt af Hr. Pastor Tommerup). I Herrcsted Sogn vare Markerne for Udskiftningen deelte i 6 Lodder med 3 Aars Drift og 3 Aars Hvile. Forste Aar saaedeS Byg eller Boelgsæd, andet Aar Rug, hvortil gjodedes, tredi- Aar Byg eller Havre, sierde Aar Slaaemark, femte Aar Kogang, sjette Aar Forled. Desforuden havdes et Overdrev, i den saakaldte Maare- fiov, som laae til bestandig Græsning og var bevoxen med Lyng. (Meddeelt af Hr. Pastor Selmer). Denne DristSmaade forraader flere under Foelledsskabet foretagne Forbedringer, og ligner hvad Beg, trup allerede har meddeelt om en med Svindinge og Langaae Sogne paa Stamhuset Moltkenborg under Fcelledsskabet foretagen Ind- deling af Foelledsjorden i 5 Marker, saaledes at de to brugtes til Seed og de 3 til Grees. I Hesselbjerg By paa Langeland vare Jorderne, foruden Sylt og Overdrev, inddeelte i 3 Marker: a) Mollemarken, den mindste, holdtes altid i Fred, det vil sige, hver Mand brugte sine Agre der, som han vilde, og samtlige Lodtagere vare forpligtede til at toire de Kreaturer, som der græssede, b) Hylleffov 05 c) Vestermark. Disse to vidtlofkige Marker vare ffistevus i Fred hver fit Aar, naar der V«w Rug i Marken. Det vil ikke sige at hele Marken blev besaaet mcb Rug, men hvad Rug der skulde faaes i disse Marker blev saaet skiftrviis hvert andet Aar i den ene Mark, som da blev fredet hele Aaret rundt, saa at alt del Qvoeg, fom der græssede, enten