Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
toiredes eller vvgtedes. Den anden Mark laae da til Uddrift,
saa at hver Mand, som boede i Hesselbjcrg, det være sig i Guard
eller Huus, kunde fra Michaelis og indtil Voldermisse drive i Græs
paa denne Mark, hvilket, og saa meget Kreatur, som han vilde.
Men fra Voldermisse til Michelsmisse var ogsaa den i Fred, og da
brugte enhver sine egne Agre til Korn og Græs som han selv vilde.
Man kunde altsaa til een Guard have Vintersæd i 2 Marker, men
Vaarsoed og Græs, om man vild-, i dem alle 3. Agrene bleve ikke
omtuskede, men hver beholdt dem, der vare tillagte hans Gaard.
Grcrsagrene kunde man tsire eller flaae efter Behag. Klover blev
ikke saaet, og om maaskee noget lidet deraf saaedes senere, da var del
ingen TvangSpligt. Dreiene vare til Groes for Faar og Ungqveeg
efter Tart og hvert Steds Rettighed. Paa disse var der altid los
Græsning. Den paa andre Steder under Fcelledsskaber værende
Lvangspligt, at ploie, faae, heste, indage til samme Tid for hele
Byen efter Vedloegt paa Stævne, samt til at saae bestemte Slags
Korn, har ikke i Mands Minde fundet Sted der i Byen. De eneste
Baand vare de for omtalte, forresten var enhver raadig over sine
adsplittede Agre. I Ristinge By var Ordenen omtrent den samme,
dog havde man der kun een Mark i fuld Fred, og altsaa kunde
Vintersæd kun lægges i een Mark aarligen. (Meddeelt af Hr.
Pastor Plesner).
Lyse var for Udskiftningen inddeelt i 4 med Steengjerder ind-
hegnede Marker: Sonder- og Norre-Mark, Dster- og Vester-Skov.
Af disse 4 Marker holdtes 2 bestandig i Drift, nemlig i 4 Aar.
De andre 2 hvilede ligeledes i 4 Aar. Sædskiftet var: 1ste Aar
,Byg med Gjodning, 2det Aar Rug, ZErter og lidt Havre paa de
side Steder, 3die Aar atter Byg med Gjodning, 4de Aar ligesom
2det Aar Rug, ZErter og lidt Havre. En 10 til 12 Skpr. Havre
var det hoieste, en Mand den Gang saaede. Jorden blev udlagt
uden paasaaet Klover. Forst kort for Udskiftningen (1805) begyndte
man at saae lidt Klover. Af de 2 Marker, som hvilede, blev den
ene, nemlig den yngste, anvendt til Græsning for Koer og 2 Heste
fra hver Gaard, den anden til Fæled for de ovrige Heste, samt
Faar, Ungqvoeg, Gjces og Sviin. Desforuden havdes et Overdrev.
(Meddeelt af Pastor Aabpe).