Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
124 toiredes eller vvgtedes. Den anden Mark laae da til Uddrift, saa at hver Mand, som boede i Hesselbjcrg, det være sig i Guard eller Huus, kunde fra Michaelis og indtil Voldermisse drive i Græs paa denne Mark, hvilket, og saa meget Kreatur, som han vilde. Men fra Voldermisse til Michelsmisse var ogsaa den i Fred, og da brugte enhver sine egne Agre til Korn og Græs som han selv vilde. Man kunde altsaa til een Guard have Vintersæd i 2 Marker, men Vaarsoed og Græs, om man vild-, i dem alle 3. Agrene bleve ikke omtuskede, men hver beholdt dem, der vare tillagte hans Gaard. Grcrsagrene kunde man tsire eller flaae efter Behag. Klover blev ikke saaet, og om maaskee noget lidet deraf saaedes senere, da var del ingen TvangSpligt. Dreiene vare til Groes for Faar og Ungqveeg efter Tart og hvert Steds Rettighed. Paa disse var der altid los Græsning. Den paa andre Steder under Fcelledsskaber værende Lvangspligt, at ploie, faae, heste, indage til samme Tid for hele Byen efter Vedloegt paa Stævne, samt til at saae bestemte Slags Korn, har ikke i Mands Minde fundet Sted der i Byen. De eneste Baand vare de for omtalte, forresten var enhver raadig over sine adsplittede Agre. I Ristinge By var Ordenen omtrent den samme, dog havde man der kun een Mark i fuld Fred, og altsaa kunde Vintersæd kun lægges i een Mark aarligen. (Meddeelt af Hr. Pastor Plesner). Lyse var for Udskiftningen inddeelt i 4 med Steengjerder ind- hegnede Marker: Sonder- og Norre-Mark, Dster- og Vester-Skov. Af disse 4 Marker holdtes 2 bestandig i Drift, nemlig i 4 Aar. De andre 2 hvilede ligeledes i 4 Aar. Sædskiftet var: 1ste Aar ,Byg med Gjodning, 2det Aar Rug, ZErter og lidt Havre paa de side Steder, 3die Aar atter Byg med Gjodning, 4de Aar ligesom 2det Aar Rug, ZErter og lidt Havre. En 10 til 12 Skpr. Havre var det hoieste, en Mand den Gang saaede. Jorden blev udlagt uden paasaaet Klover. Forst kort for Udskiftningen (1805) begyndte man at saae lidt Klover. Af de 2 Marker, som hvilede, blev den ene, nemlig den yngste, anvendt til Græsning for Koer og 2 Heste fra hver Gaard, den anden til Fæled for de ovrige Heste, samt Faar, Ungqvoeg, Gjces og Sviin. Desforuden havdes et Overdrev. (Meddeelt af Pastor Aabpe).