Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
Skrynoe var deelt i 3 med Steengjerder indhegnede Marker og
Forlandet eller Overdrevet. De 3 Marker hvilede aldrig, men dyrkedes
den ene med Byg, den anden med Byg og Rug, den tredje med
ZErter og Klover. Om Strynoboernes Agerbrug for 30 til 40 Aa c
siden meddeler Pastor Bredsdvrf, som var Præst paa Stryno fra
1793 til 1802, Folgende: Soedfolgen var almindeligviis: Byg,
Byg, ZErter, Byg, Rug, Klover i et Aar. Saaledes avledes Byg
3 Gange i 6 Aar, og den stod næsten altid overordentlig stærk.
1ste og 4de Aars Byg blev gjodct. Gjodningen bestod meest af
Tang, som om Efteraarel blev samlet i Hobe ved Stranden, strax
naar den drev gron op af Havet; om Vinteren blev den efter,
haanden fjert op og lagt under Fedesviin, som traadte den i Stykker
og lagde deres Gjodning derimellem. Et Lag Halm blev og under-
tiden blandet dermed. Stærkere Byg har jeg ingensteds feet end her
og paa Dreioe. Kloveret, meest hvidt Klover, blev sædvanlig afslaaet
midt i Juni Manned. Dette Ho blev kun lidet i Fyldning, men
overordentlig kraftigt. Derefter blev Kloveret flaaet anden Gang i
Efteraarel, naar Froet blev modent, hvoraf som oftest kunde sælges
betydeligt meget. I de smaa Haver ved Gaarde og Huse fandtes
ingen Frugttræer, men Jorden blev blot anvendt til Kommen. Der
udførtes i den Tid fra Strpnse, som udgsor af 1 Q Miil,
efter et Middeltal aarlig, Kloverfro omtrent for 800 Specier og
for en ligesaa stor Sum Kommen foruden den betydelige Mængde
af Byg.
Paa Dreioe havdes 2 Marker, fom bestandig vare i Drift, og
en 3die, den saakaldte Skov, som tjente til Græsning, stjondt her
vgsaa efter et vist Antal Aar saaedeS Havre, uden nogensinde at
giode Jorden. Desuden havdes andre Græsgange langs med Stranden.
Af de to forannævnte Marker blev den ene besaaet med Byg og
Nodet. Denne Mark kaldtes Bygmarken. I den anden, kaldet
Rugmarken, saaede man Rug, Byg, Havre, ZErter, Vikker, eller havde
Klover etc. Hvad der var Bygmark det ene Aar, blev Rugmark
k>l næste Aar, og saa fremdeles. Nsiere Underretning om delte
mærkværdige Jordbrug hos v. Essen. Syn for Sagen kan man
kaae paa Hjortse, hvor denne Driftsmaade endnu er i fuld Gang,
da Den, som forhen anfort, ikke er udstiftet.