Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

126 Markinddrling med 6, Brug at have ligesaa Herregaardene havdeS Paa Birkholm, som ligeledes ikke er udskiftet, haves kun een Mark, nemlig det inddigede Land. Samme bliver aarlig gjodet, men forresten er Sædskiftet ganske det samme som paa Dreioe. Uden for det inddigede Land haves 2 store Fælleder, hvoraf den ene tjener til fælleds Græsning, den anden til Hobjergning, og hvorved det, i Forening med Brugen af Tang, bliver mueligt at gjode aarlig den hele Mark, som er under Dyrkning. Dyrkningsmaader efter Udskiftningen. Saaloenge Herremcendenes Jorder laae i Foelledsskab med Bøn- dernes, var ogsaa den Drift, som paa samme fulgtes, overeensstemmende med Bøndernes. Men nu traadte et Markdrug med 2 Aars Drist og 3 Aars Hvile istedet, som af Justitsraad Lange den ældre blev indfort paa Rodkilde og Flintholm, og som snart udbredte sig til de fleste Herregaarde i Fyen. See Begtrup. I et af salig Etatsraad Bager efterladt Manuskript, betitlet Oplosning for Efterkommere om Iuulskov, og fom Hr. Proprietair Langkilde sammesteds har været saa god at laane Forf., yttres om denne Driftsmaade, at Frugtbarheden paa Juulskov ved samme betydeligen tiltog, men at Jorden blev saa groesbunden, den ikke kunde harves i Stykker, hvorfor, efter 12 Aars Forlob, længere Rotation indførtes, dog med samme Forhold af Hvileaar Driftsaar. En lignende Forandring indfortes flere Steder, saa mod Slutningen af forrige Aarhundrede paa de fleste Herregaarde havdes 7, 8 eller 9 Marker. Ogsaa paa Bondergaardene, som imidlertid vare blevne udskiftede, indførtes en 7 til 8 Aars Omlob. Paa Bondergaardene blev det almindelig mange Driftsaar som Hvileaar, men paa gjcrne et Aars Hvile meer, thi ved at hæve Tiender in natura blev Forholdet imellem Vinterfodringen og Græsningen igjen tilveje- bragt. Dog har det samme ogsaa fundet Sted hist og her hos Bonder, naar nemlig Jorden var meget ringe, ligesom omvendt 4 Aars Drift og 3 Aars Hvile er indfort hvor gode Jorder havdes. Undertiden, naar Tallet paa Markerne var ulige, var den nærmeste Mark skilt fra de andre for at dyrkes med mindre almindelige Seede- at en og at