Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
 128 AarS Drift med Soed. Hoved-Forstjellen blev at man istedet for at gjode til Byg, gjodede efter Byg til Rug, da Gjodebygget paa de fede Kjobstædjorder gav for megen Lejesæd. Senere foretagne Forandringer. Allerede i 1792 indførte afdøde Geheimeraad, Greve Adam Gotlob Moltke, det holsteenfle Kobbelbrug med Brakning paa Glorup. Exemplrt blev efterfulgt, men det er dog forst i de sidste 20 Aar at Brakning har havt nogen Fremgang i Svendborg Amt. Nu er der neppe nogen Herregaard, hvor der ikke brakkes*). Ogsaa paa de fleste Proestegaarde bliver der udentvivl nu krakket, og i alle Landets Egne sindes et stort Antal Bonder, som gjore det samme. Paa Langeland, i Giislev-, Frorup-, Langaae-, Oxendrup, og Svin« ninge-Sogne er Brakning endog ganske almindelig. I St. Jorgens« og Sorup-Sogne brakke omtrent Halvdelen af Bonderne. -»Skal vi staae og rede for oø, maae vi brakke», siger den fyenske Bonde nu. Det samme er Tilfældet med Thorseng. Kun paa Smaaeerne vil Brakning ingen Fremgang gjore, skjsndt baade Pastor Aabye paa Lyse og Pastor Bondo paa Auernakse have givet Exemplet. Ikke heller Kjobstoederne brakke fynderligen. Den store Overflod af Gjodning gjor, at man troer at kunne undvære Brak- ning. Rudkjobing gjor imidlertid en Undtagelse heri. • Ved at indføre Brakning er man forresten vedbleven at tage det samme Antal Halme som forhen, og har altsaa maattet formindske Hvileaarene. Dog have Bønderne ialmindelighed beholdt ligesaa mange Hvileaar som Driftsaar. Men med Brakningen har Raps- og Hvedeavlen udbredt sig ganske overordentligen, især paa Herregaarde og Prcestegaarde, ja selv Bonderne og Kjobstoederne have i den seneste Tid begyndt at dyrke Raps, og turde Rapsavlen vel paa flere Steder være den nærmeste Anledning, til at man nu brakker. Ved Siden af Brakning har Vexeldrug, Brakfrugtavl, Staldfodring og Dyrkningen af sine Scedearter paa flere Steder faaet Indgang Saaledes Kartoffelavlen og Dyrkningen af Kanarifro paa Langeland, *) For 4 eller 5 Aar siden var Brakning dog endnu ikke indført paa Hellerup i Fyen, og saavidt vides ved Mollegaard paa Langeland.