Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
AarS Drift med Soed. Hoved-Forstjellen blev at man istedet for at
gjode til Byg, gjodede efter Byg til Rug, da Gjodebygget paa de
fede Kjobstædjorder gav for megen Lejesæd.
Senere foretagne Forandringer.
Allerede i 1792 indførte afdøde Geheimeraad, Greve Adam
Gotlob Moltke, det holsteenfle Kobbelbrug med Brakning paa Glorup.
Exemplrt blev efterfulgt, men det er dog forst i de sidste 20 Aar
at Brakning har havt nogen Fremgang i Svendborg Amt. Nu er
der neppe nogen Herregaard, hvor der ikke brakkes*). Ogsaa paa
de fleste Proestegaarde bliver der udentvivl nu krakket, og i alle
Landets Egne sindes et stort Antal Bonder, som gjore det samme.
Paa Langeland, i Giislev-, Frorup-, Langaae-, Oxendrup, og Svin«
ninge-Sogne er Brakning endog ganske almindelig. I St. Jorgens«
og Sorup-Sogne brakke omtrent Halvdelen af Bonderne. -»Skal
vi staae og rede for oø, maae vi brakke», siger den fyenske
Bonde nu. Det samme er Tilfældet med Thorseng. Kun paa
Smaaeerne vil Brakning ingen Fremgang gjore, skjsndt baade
Pastor Aabye paa Lyse og Pastor Bondo paa Auernakse have givet
Exemplet. Ikke heller Kjobstoederne brakke fynderligen. Den store
Overflod af Gjodning gjor, at man troer at kunne undvære Brak-
ning. Rudkjobing gjor imidlertid en Undtagelse heri. •
Ved at indføre Brakning er man forresten vedbleven at tage
det samme Antal Halme som forhen, og har altsaa maattet formindske
Hvileaarene. Dog have Bønderne ialmindelighed beholdt ligesaa
mange Hvileaar som Driftsaar. Men med Brakningen har Raps-
og Hvedeavlen udbredt sig ganske overordentligen, især paa Herregaarde
og Prcestegaarde, ja selv Bonderne og Kjobstoederne have i den
seneste Tid begyndt at dyrke Raps, og turde Rapsavlen vel paa flere
Steder være den nærmeste Anledning, til at man nu brakker. Ved
Siden af Brakning har Vexeldrug, Brakfrugtavl, Staldfodring og
Dyrkningen af sine Scedearter paa flere Steder faaet Indgang
Saaledes Kartoffelavlen og Dyrkningen af Kanarifro paa Langeland,
*) For 4 eller 5 Aar siden var Brakning dog endnu ikke indført paa
Hellerup i Fyen, og saavidt vides ved Mollegaard paa Langeland.