Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
145
avler jeg ikke under 12 Tdr. Rug paa 14000 Qj Alen, ligeledes
10 Tdr. Byg, og ikke under 14 Tdr. Havre. Det har hændet sig,
at jeg paa en Td. Land af min bedste Jord har avlet over 16 Tdr.
Rug. Disse Opgivender ere ingenlunde for hoie. Efter 15 Skpr.
Nug i min Staldfodringslokke, avlede jeg et Aar 36 Tdr., men jeg
martite ikke det besaaede Areal. Jeg kan kun regne 10 Tdr. Byg
pr. Td. Land, fordi det træffer undertiden ved indfaldende Torke, at
Bygget lider paa den lose Kartoffeljord. I Gjennemsnit af 10 Aar,
avler jeg paa hver Td. Land 120 Tdr. Kartofler. Gjoder jeg umid-
delbar til Kartoflerne, avler jeg mange flere, men de blive da mindre
velsmagende og udarte hastigere. Rug og Hvede lykkes vistnok bedst
efter Heelbrak. Efter Raps har jeg imidlertid seet Hvede, faa stærk
og fuld i Axene, at den neppe kunde være bedre i den bedst behand-
lede Brakjord. Efter Mrter og Boghvede har jeg ogsaa havt stærk
og givtrig Rug. Byg i Gronjord har jeg aldrig brugt, men jeg har
seet hos mine Naboer, at Rug efter Byg giver maadeligt i Skjeppen.
Skulde jeg saae Byg i Gronjord, vilde jeg halvbrakke Jorden i den
foregaaende Sommer, og spare Gjsdsken til den paafolgende Rug. I
gode Somre lykkes Bygget hos mig bedst efter Kartofler, men er
Sommeren meget tøt, staaer Bygget sig bedst efter velgjodet Brakrug
eller efter ZErter. Dog staaer Havren sig bedst paa Kartoffeljorden.
Jalmindelighed skjorne og rense A§rterne Jorden langt fra ikke saa
godt som Kartoflerne. Silasom det meste af min Sylt kun qvalift'cerer
sig til Græsning og ikke til Hobjergning, staldfodrer jeg ikke mine
Koer. Derimod komme Hestene kun 5 til 6 Uger paa Græs i Au-
gust og September. Paa Maegaards 86 Tdr. Land Ager, Eng og
Sylt holdes 20 voxne Qvoegshoveder, 6 Slkr. Ungqvceg, 13 Faar
med Afgrøde, 2 Grisesser, 4 overfodte Sviin, 4 Arbejdsheste, 2
Kjoreheste, 1 Ridehest og 1 Msel. I alt altsaa omtrent 36 fuld-
-voxne Q.boegshoveder eller et Hoved paa 21 2d. Land.
Paa Rogtved Mark, St. Jorgens Sogn, driver Skolelærer
Knuchen siden 1818 8t2n Tdr. Land efter folgende Plan: 1, Bland-
korn (Byg og Havre) 2, Vikkehavre til Staldfodring, gjodet, og endnu
samme Aar efter Vikkehavre Boghvede og Spergel. 3, Rug med
Spergel om Efteraaret. 4, Kartofler og Mrter. 5, Byg, hvortil
gledet med Skovlingsmog, Torvesmuld og Tsrveaske. 6, 7, 8, Klover.
10