Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
145 avler jeg ikke under 12 Tdr. Rug paa 14000 Qj Alen, ligeledes 10 Tdr. Byg, og ikke under 14 Tdr. Havre. Det har hændet sig, at jeg paa en Td. Land af min bedste Jord har avlet over 16 Tdr. Rug. Disse Opgivender ere ingenlunde for hoie. Efter 15 Skpr. Nug i min Staldfodringslokke, avlede jeg et Aar 36 Tdr., men jeg martite ikke det besaaede Areal. Jeg kan kun regne 10 Tdr. Byg pr. Td. Land, fordi det træffer undertiden ved indfaldende Torke, at Bygget lider paa den lose Kartoffeljord. I Gjennemsnit af 10 Aar, avler jeg paa hver Td. Land 120 Tdr. Kartofler. Gjoder jeg umid- delbar til Kartoflerne, avler jeg mange flere, men de blive da mindre velsmagende og udarte hastigere. Rug og Hvede lykkes vistnok bedst efter Heelbrak. Efter Raps har jeg imidlertid seet Hvede, faa stærk og fuld i Axene, at den neppe kunde være bedre i den bedst behand- lede Brakjord. Efter Mrter og Boghvede har jeg ogsaa havt stærk og givtrig Rug. Byg i Gronjord har jeg aldrig brugt, men jeg har seet hos mine Naboer, at Rug efter Byg giver maadeligt i Skjeppen. Skulde jeg saae Byg i Gronjord, vilde jeg halvbrakke Jorden i den foregaaende Sommer, og spare Gjsdsken til den paafolgende Rug. I gode Somre lykkes Bygget hos mig bedst efter Kartofler, men er Sommeren meget tøt, staaer Bygget sig bedst efter velgjodet Brakrug eller efter ZErter. Dog staaer Havren sig bedst paa Kartoffeljorden. Jalmindelighed skjorne og rense A§rterne Jorden langt fra ikke saa godt som Kartoflerne. Silasom det meste af min Sylt kun qvalift'cerer sig til Græsning og ikke til Hobjergning, staldfodrer jeg ikke mine Koer. Derimod komme Hestene kun 5 til 6 Uger paa Græs i Au- gust og September. Paa Maegaards 86 Tdr. Land Ager, Eng og Sylt holdes 20 voxne Qvoegshoveder, 6 Slkr. Ungqvceg, 13 Faar med Afgrøde, 2 Grisesser, 4 overfodte Sviin, 4 Arbejdsheste, 2 Kjoreheste, 1 Ridehest og 1 Msel. I alt altsaa omtrent 36 fuld- -voxne Q.boegshoveder eller et Hoved paa 21 2d. Land. Paa Rogtved Mark, St. Jorgens Sogn, driver Skolelærer Knuchen siden 1818 8t2n Tdr. Land efter folgende Plan: 1, Bland- korn (Byg og Havre) 2, Vikkehavre til Staldfodring, gjodet, og endnu samme Aar efter Vikkehavre Boghvede og Spergel. 3, Rug med Spergel om Efteraaret. 4, Kartofler og Mrter. 5, Byg, hvortil gledet med Skovlingsmog, Torvesmuld og Tsrveaske. 6, 7, 8, Klover. 10