Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
Sidste Aars Lægd er dog nu afskaffet. Som den nærmeste Folge
af dette Sædstifte, anfører Hr. Knuchen, at den utrolige Mængde af
Ondeurter, der i de forste Aar viste sig i Vaarsoeden og Kartoflerne,
nu næsten aldeles er udryddet. Paa denne lille Eiendom holdes for-
tiden 2 Heste og 3 Koer, altsaa et fuldvoxent Hoved paa Td. Land.
Dog er ogsaa dette neppe udfort uden fremmed Hjælp. Som bekjendt
faae Skolelærerne jo baade Halm og Ho af Sognemændene.
I Svendborg bruger Hr. Cancellieraad Theil Vexclbrug med
Staldfodring. Jeg antager, siger han, at have 30 til 35 Tdr. Sæde-
land, aldeles uden Eng, og holder derpaa 7 Heste (Halvdelen omtrent
til mine Embedsreisec), og 16 fulde Qvoegshoveder. Det er omtrent
26 fuldvoxne Hoveder, eller et Hoved paa Td. Land. Men
neppe ere de mange Heste holdte- uden tilkjobt Havre. Spol er
sandsynligviis ogsaa afbenyttet til Koerne, ligesom maaffee Gjodske
kjobt. Provst Begtrup, i sin Beskrivelse af Svendborg Kjobstad, for-
tæller, at en Kjobmand sammesteds holder 14 Qvoegshevcder og 3
Heste paa 18 Tdr. Land, altsaa 1 Hoved paa en Td. Land, og det
uden Vcxelbrug eller Staldfodring undtagen maaffee af Hestene, men
vist nok med fremmed Hjælp (Brænderi).
I tNellemhaverne under Trolleborg ligge to Familiehuse,
hvert med 6 Familier. Hver Familie har et Tillæg af 2 Skpr. Land
af daarlig Bonitet, gruset og stenet Jord. En Deel af Huus-
mcrndene saae den ene Skjeppe Land med Korn, den anden
Havesager, meest Kartofler, og saaledes have de i mange Aar vexlet,
og avle af Rug, ,Byg eller Blandkorn, sjeldent under 8, men ofte
10 Fold. Mange Bondergaarde med stærke Leerjorder frembringe,
siden Brakning blev indfort, meer end det Dobbelte imod for. Der-
imod stadfoester Erfaring, at lette Jorder give ligesaa god en Rug-
erfgrode efter Boghvede, naar denne lykkes, som efter Brak. Rugen
lykkes bedst naar man ploier Gjsdningen ned til Boghvede. (Med-
deelt af salig Schroll).
Hvad Gjodske og naturlig Beqvemhed ved Jordbunden kan
udrette, viser Folgende. I 11 Aar, siger Hr. Rector Bjorn i Ny«
borg, holdt jeg en Plet paa 2 Tdr. Land under bestandig Drift
med langstraaet Seed, nemlig hvert andet Aar Rug og hvert andet
Aar Byg. Der blev gjodet hvert 4de Aar. Afgrøden var aarlig