Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
146 Sidste Aars Lægd er dog nu afskaffet. Som den nærmeste Folge af dette Sædstifte, anfører Hr. Knuchen, at den utrolige Mængde af Ondeurter, der i de forste Aar viste sig i Vaarsoeden og Kartoflerne, nu næsten aldeles er udryddet. Paa denne lille Eiendom holdes for- tiden 2 Heste og 3 Koer, altsaa et fuldvoxent Hoved paa Td. Land. Dog er ogsaa dette neppe udfort uden fremmed Hjælp. Som bekjendt faae Skolelærerne jo baade Halm og Ho af Sognemændene. I Svendborg bruger Hr. Cancellieraad Theil Vexclbrug med Staldfodring. Jeg antager, siger han, at have 30 til 35 Tdr. Sæde- land, aldeles uden Eng, og holder derpaa 7 Heste (Halvdelen omtrent til mine Embedsreisec), og 16 fulde Qvoegshoveder. Det er omtrent 26 fuldvoxne Hoveder, eller et Hoved paa Td. Land. Men neppe ere de mange Heste holdte- uden tilkjobt Havre. Spol er sandsynligviis ogsaa afbenyttet til Koerne, ligesom maaffee Gjodske kjobt. Provst Begtrup, i sin Beskrivelse af Svendborg Kjobstad, for- tæller, at en Kjobmand sammesteds holder 14 Qvoegshevcder og 3 Heste paa 18 Tdr. Land, altsaa 1 Hoved paa en Td. Land, og det uden Vcxelbrug eller Staldfodring undtagen maaffee af Hestene, men vist nok med fremmed Hjælp (Brænderi). I tNellemhaverne under Trolleborg ligge to Familiehuse, hvert med 6 Familier. Hver Familie har et Tillæg af 2 Skpr. Land af daarlig Bonitet, gruset og stenet Jord. En Deel af Huus- mcrndene saae den ene Skjeppe Land med Korn, den anden Havesager, meest Kartofler, og saaledes have de i mange Aar vexlet, og avle af Rug, ,Byg eller Blandkorn, sjeldent under 8, men ofte 10 Fold. Mange Bondergaarde med stærke Leerjorder frembringe, siden Brakning blev indfort, meer end det Dobbelte imod for. Der- imod stadfoester Erfaring, at lette Jorder give ligesaa god en Rug- erfgrode efter Boghvede, naar denne lykkes, som efter Brak. Rugen lykkes bedst naar man ploier Gjsdningen ned til Boghvede. (Med- deelt af salig Schroll). Hvad Gjodske og naturlig Beqvemhed ved Jordbunden kan udrette, viser Folgende. I 11 Aar, siger Hr. Rector Bjorn i Ny« borg, holdt jeg en Plet paa 2 Tdr. Land under bestandig Drift med langstraaet Seed, nemlig hvert andet Aar Rug og hvert andet Aar Byg. Der blev gjodet hvert 4de Aar. Afgrøden var aarlig