Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

173 tpnb Sæd i beqvem, vel gjennemploiet Jord giver det største Udbytle, men saaes tyndt i Agre af modsat Behandling, hostes kun Græs og Ukrud. Hr. Skolelærer Holm siger: Jeg har flere Gange.erfaret at naar Rugen saaes tidligt, kan der spares betydeligt Sædekorn, omtrent 3 til -j. Jeg har i sidste Zlaringer saaet min Rug midt i September og brugt 6.-^ ja 6 Skpr. paa 14000 Alen, og dog blev Sæden ligesaa b-k som hvor der efter Mikkelsdag var saaet 8 å 9 Skp. Forf., f°m i mange Aar selv har saaet alt sit Korn, og provct baade den lykke og tynde Seed, har altid fundet, at Sædekornets, Sæbeurternes Saaetidens og Grundens Beskaffenhed ere de Momenter, som afgjore Om der kan spares Sæd eller stal saaes tykkere. Baade tynd og tyk Sæd er lykkedes. Har Jorden været flet behandlet eller manglet Kraft, har hverken den tynde eller tykke Seed hjulpen, og omvendt, har Jorden været kraftfuld, vel tilberedet eller Veiret foiet, have et Par Skjepper meer eller mindre pr. Td. Land ingen videre Felge havt, thi om Extremerne, som altid ffade, kan her naturligviis ikke være Tale. Varmt Veirlig tmder Rugsæden tillader at spare meget Sædekorn. Naar man altsaa saaer tidligt, kan man ogsaa saae tyndere. 5 til 6 Skpr. god, fyldig Rug pr. Td. Land velbehandlet -Jord have under saadanne Omstændigheder givet en tætsluttet Af- 8rode, hvorimod 7 til 8 behøvedes naar Vejrliget allerede var koldt, °g endda har den meget sildige Rugsæd, efter Midten af Oc- tober og hen i November, aldrig givet saa frodige Afgrøder som bm lidligere fra Midten til Slutningen af September. Betræffcnde ^yg og Havre, da har Forf. fundet, at en for tynd Udsæd i kolde SotQac eller paa kolde Jorder let giver tveskiftet Seed, som frem- kommer deraf, at Sæden busker sig for sildigt- ikke forend Sommer- varmen kommer; især gjelder det om Havren, der maa saaes tidligt f°c at blive moden. 7 til 8 Skpr. Byg og 10 til 12 Skpr. ^avre "e derfor det sædvanligste. Forf. saaer paa 14000 Q Alen.