Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
174 6. Sommerskaldfodrtngen. ' S Svendborg Amt er fuldstændig Sommerstaldfodring af Horn- qvoeget,^ saaledes at samme staaer hele Sommeren paa Stald og aldrig kommer paa Græs, intetsteds i Brug. Derimod er det ikke sjeldent blandt Huusmoendene, især i Salling- og Sundsherreder samt Pag Thorseng, at holde Koerne inde til Host med Halm og lidet Gront; og at ligeledes enkelte storre Landmænd bruge partiel Stald- fodring, have vi allerede i forrige Kapitel viist. Sommerstaldfodring af Hestene er mere udbredt, og paa de fleste Steder finder man nogle Heste paa Stald om Sommeren. Man skjcerer hertil Halm i Forening med al Slags Gront samt giver Havre til, med mindre man har Gront i Overflodighed. Men dette Slags Staldfodring varer dog sjeldent længere end til man har Hoet indbjerget eller be- gynder at hoste. At staldfodre Faarene kjender man slet ikke. Jal- mindelighed staldfodres mindst paa Smaaoerne og Langeland. At Sommerstaldfodringen saaledes ikke har gjort mere Fremgang i en Egn, der vist nok meer end nogen anden i Danmark qvali- sicerer sig dertil, taler ikke til sammes Fordeel. Velyndere har Staldfodringen ikke manglet i Svendborg Amt og mangler ikke heller nu. Det er derfor saa meget mere paasaldcnde at flere af Staldfodringens Forsvarere enten flet ikke staldfodre eller i det mindste meget lidt. Enkelte have endog jgjen opgivet Staldfodringen. Saa- ledes er Lars Rasmussen Bødkers Sommerstaldfodring paa Thorseng, hvorom der engang gik saa megen Ry, - opgivcn af hans Son da denne modtog Gaarden, og en anden af Lars Vodkers Conner, nem- lig Hans Larsen Bodker, Gaardmand i Lundty, hvis Avlsbrug i forrige Kapitel er omtalt, staldfodrer flet ikke sine Koer. Niels Jensen i Holmdrup, Skaarup Sogn, som 1829 gjorde et Forsog med Staldfodringen, der af Landhuush. Selsk. bcfandtes roesvcerdigt, har igjen opgivet Staldfodringen af sine Koer. Pastor Jensen, som har staldfodret paa Ctrynoe, bruger ingen Staldfodring i Dstcrstjeerninge. Pastor Plesner, som har staldfodret i Longelse, staldfodrcr ikke i Humble. At ingen fuldstændig, men alene partiel Staldfodring