Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
6.
Sommerskaldfodrtngen.
' S Svendborg Amt er fuldstændig Sommerstaldfodring af Horn-
qvoeget,^ saaledes at samme staaer hele Sommeren paa Stald og
aldrig kommer paa Græs, intetsteds i Brug. Derimod er det ikke
sjeldent blandt Huusmoendene, især i Salling- og Sundsherreder samt
Pag Thorseng, at holde Koerne inde til Host med Halm og lidet
Gront; og at ligeledes enkelte storre Landmænd bruge partiel Stald-
fodring, have vi allerede i forrige Kapitel viist. Sommerstaldfodring
af Hestene er mere udbredt, og paa de fleste Steder finder man
nogle Heste paa Stald om Sommeren. Man skjcerer hertil Halm
i Forening med al Slags Gront samt giver Havre til, med mindre
man har Gront i Overflodighed. Men dette Slags Staldfodring
varer dog sjeldent længere end til man har Hoet indbjerget eller be-
gynder at hoste. At staldfodre Faarene kjender man slet ikke. Jal-
mindelighed staldfodres mindst paa Smaaoerne og Langeland.
At Sommerstaldfodringen saaledes ikke har gjort mere Fremgang
i en Egn, der vist nok meer end nogen anden i Danmark qvali-
sicerer sig dertil, taler ikke til sammes Fordeel. Velyndere har
Staldfodringen ikke manglet i Svendborg Amt og mangler ikke
heller nu. Det er derfor saa meget mere paasaldcnde at flere af
Staldfodringens Forsvarere enten flet ikke staldfodre eller i det mindste
meget lidt. Enkelte have endog jgjen opgivet Staldfodringen. Saa-
ledes er Lars Rasmussen Bødkers Sommerstaldfodring paa Thorseng,
hvorom der engang gik saa megen Ry, - opgivcn af hans Son da
denne modtog Gaarden, og en anden af Lars Vodkers Conner, nem-
lig Hans Larsen Bodker, Gaardmand i Lundty, hvis Avlsbrug i
forrige Kapitel er omtalt, staldfodrer flet ikke sine Koer. Niels
Jensen i Holmdrup, Skaarup Sogn, som 1829 gjorde et Forsog
med Staldfodringen, der af Landhuush. Selsk. bcfandtes roesvcerdigt,
har igjen opgivet Staldfodringen af sine Koer. Pastor Jensen, som har
staldfodret paa Ctrynoe, bruger ingen Staldfodring i Dstcrstjeerninge.
Pastor Plesner, som har staldfodret i Longelse, staldfodrcr ikke i
Humble. At ingen fuldstændig, men alene partiel Staldfodring