Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

(75 ftnbcv Sted, viser at man er stedt paa Vanskeligheder, som man ^lene har sect sig istand at overvinde, ved at bringe Staldfodringen l Forbindelse med Toiring eller Losgang. Men derved ere Drifts- bekostningerne kun end mere forøgede, da Loire eller Hegn ligesom sbr have maattet vedligeholdes, og saa længe dette bliver Tilfældet, ville neppe Mange sinde det raadeligt at indfyre den i sig selv allerede temmelig bekostelige Staldfodring. At Meieriindtoegten ved Stald- fodringen ikke har svaret til Forventning, bekræftes fra flere Kanter. Saaledes isoer fra Haagerup Præstegaard, Valdemarflot og overhoved fra Thorseng, hvor man er kommen til den Overbevisning, at Koerne malke mindre og give mindre feed Melk ved Staldfodringen med Kløver og Vikker, end i Toier paa 2det og 3die Aars Klovers. Enkelte Stemmer hores vel endnu at benægte Rigtigheden heraf, wen delte staaer i aabenbar Modsigelse med deres Erkeering, at Koerne, naar Staldfodringen ender, ere usædvanlig fede. Selv Schwerz, denne Staldfodringens store Ven, kan ikke ncegte, at de udvoxne Foderurter give mindre Melk end de unge Græs- eller Kloverflud, hvorfor han tilraader at flaae Kloveren til Staldfodring faa snart man kan naae den med Leen, og stræbe stedse at have saadan ung Klover at flaae. Men hvilken Ulejlighed saaledes at ) Forvalter Thyggessen paa Valdemar Slot siger udtrykkelig: Koerne gave mindre Melk og toge mere til i Huld naar der staldfodredcs end naar der tøircdes, og as en lige Ovantiret Melk blev i sidste Tilfælde kjærnet mere Smør. Pastor Knap bemærker: Staldfodringen har jeg prøvet paa for- fkjclligc Maader. Først heel Staldfodring, hvilken jeg snart kom fra. Siden har jeg i flere Aar forsøgt den halve Staldfodring, og fundet nit g tneget vel derved. I fjor indbød Omstændighederne mig til hvad man maaskee kunde kalde Z Staldfodring. Jeg havde nemlig mine Koer '«de om Natten og den varmeste Deel af Dagen. Dette Forsøg gav ringe Melkindtægt, men satte Køerne i en slagtefærdig Stand. I Sommer agter jeg at have dem paa Græs om Natten og kun paa Stald i de varmeste Limer, omtrent fra 10 Formiddag til 4 Efter- middag. Gaardmændene Hans Larsen Bødker, Rasmus, Jørgensen og Christen Christensen, alle paa Thorseng, staldfodre deres Ungqvæg, men tøirc deres Koer, fordi dette giver mere Melk og tykkere Fløde.