Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Karl bebudede mig, at han fun havde 16 Havreneg tilbage at
fljoere. Med Havrevikkerne havde det lange Udsigter, de voxte lige-
saalidet som Kløveren, og 4 s 5 Tdr. Havre paa mit Loft behøvede
jeg til mine Gjæs, til hvem jeg ingen Græs havde. Hvad var at
gjore? Ester Koerne kunde jeg ikke sætte mine Heste, de nodtes
til Intet at levne for dem, og satte jeg Hestene paa Kloveragrene
for sig selv, vilde de overjaske et stort Stykke Land og berøve mig
Haabet om en dog taalelig Hoflcet, naar Regnen en Gang kom.
Jeg besluttede da at holde de 5 Heste inde og ernære dem ved Hjælp
af nogle side Agerender, hvor Kløveren stod frodig og hoit, dengang
omtrent 8 a 9 Tommer, medens den oppe paa Agrene kun var
2 å 3 Tommer. Vi floge da.hver Dag en Nævefuld, som min
Karl sagde, eller saa meget, der lost kunde ligge imellem Fjællene
paa en af vore almindelige smalle Vogne, stjare det smaat og
blandede det med Hakkelse af godt Rugfoder, hvilken Blanding
Hestene aade med stor Begjerlighcd og ftode sig vel ved. Saaledes
vedbleve vi i 26 Dage at slaae i Agerenderne, hvor Kloveren stod holest
og tykkest. Wed Enden af disse 26 Dage opmaalte jeg de alslaaede
Stykker, og fandt at disseS samtlige Areal udgjorde 3030 Alen,
altsaa ikke engang 2 Skp. Land. Jeg fortsatte dette endnu nogle
Dage, og naaede saaledes de ferst saaede Havrevikker, uden at mine
5 Heste havde berøvet mig meer af mine Kløvermarkers Afgrøde
end hvad der voxede paa lidt over tvende Skpr. Land. Lignende
Erfaringer i det Mindre gjores ofte i vore Egne, og derfor kan jeg
ligesaa lidet fælde Fordommelsesdommen over Staldfodring, anvendt
med fornodent Hensyn til Tid og Sted, som jeg kan være daarlig
nok til at ville gjennemfore den, eller hos Andre ville have den
gjennemfsrt med Vold og Magt, hvilken Fremgangsmaade nødvendig
maa straffe sig selv. — Jeg erkjender gjerne Sandheden af hvad
Kapitain Buchwald paa Anneberggaard forleden Dag yttrede for mig:
'/Endnu er ingen Proprietair eller Agerbruger i det Store bleven riig
her i Danmark ved Vexelbrug og Staldfodring,// uden derfor ube-
tinget at kunne forkaste dem, som uforenelige med vor Jordbund
og vort Klima, kuns alle temporalia og localia tages i behørig
Betragtning.