Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 Karl bebudede mig, at han fun havde 16 Havreneg tilbage at fljoere. Med Havrevikkerne havde det lange Udsigter, de voxte lige- saalidet som Kløveren, og 4 s 5 Tdr. Havre paa mit Loft behøvede jeg til mine Gjæs, til hvem jeg ingen Græs havde. Hvad var at gjore? Ester Koerne kunde jeg ikke sætte mine Heste, de nodtes til Intet at levne for dem, og satte jeg Hestene paa Kloveragrene for sig selv, vilde de overjaske et stort Stykke Land og berøve mig Haabet om en dog taalelig Hoflcet, naar Regnen en Gang kom. Jeg besluttede da at holde de 5 Heste inde og ernære dem ved Hjælp af nogle side Agerender, hvor Kløveren stod frodig og hoit, dengang omtrent 8 a 9 Tommer, medens den oppe paa Agrene kun var 2 å 3 Tommer. Vi floge da.hver Dag en Nævefuld, som min Karl sagde, eller saa meget, der lost kunde ligge imellem Fjællene paa en af vore almindelige smalle Vogne, stjare det smaat og blandede det med Hakkelse af godt Rugfoder, hvilken Blanding Hestene aade med stor Begjerlighcd og ftode sig vel ved. Saaledes vedbleve vi i 26 Dage at slaae i Agerenderne, hvor Kloveren stod holest og tykkest. Wed Enden af disse 26 Dage opmaalte jeg de alslaaede Stykker, og fandt at disseS samtlige Areal udgjorde 3030 Alen, altsaa ikke engang 2 Skp. Land. Jeg fortsatte dette endnu nogle Dage, og naaede saaledes de ferst saaede Havrevikker, uden at mine 5 Heste havde berøvet mig meer af mine Kløvermarkers Afgrøde end hvad der voxede paa lidt over tvende Skpr. Land. Lignende Erfaringer i det Mindre gjores ofte i vore Egne, og derfor kan jeg ligesaa lidet fælde Fordommelsesdommen over Staldfodring, anvendt med fornodent Hensyn til Tid og Sted, som jeg kan være daarlig nok til at ville gjennemfore den, eller hos Andre ville have den gjennemfsrt med Vold og Magt, hvilken Fremgangsmaade nødvendig maa straffe sig selv. — Jeg erkjender gjerne Sandheden af hvad Kapitain Buchwald paa Anneberggaard forleden Dag yttrede for mig: '/Endnu er ingen Proprietair eller Agerbruger i det Store bleven riig her i Danmark ved Vexelbrug og Staldfodring,// uden derfor ube- tinget at kunne forkaste dem, som uforenelige med vor Jordbund og vort Klima, kuns alle temporalia og localia tages i behørig Betragtning.