Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
Sigffom disse aabenhjertige Meddelelser ikke i mindste Maade
have fornærmet Forf., saaledes omtvi'vler han ikke heller, at efter-
folgende Modbemærkninger ville blive optagne uden Uvillie af hanS
Dm. At en Huusmand kan have Fordeel af at staldfodre med det
®roed' f°m voxer ved Andres Vcie, Grøfter, Diger o. s. v., er meget
begribeligt. Det Arbejde, som Græssets Indsamling foraarsager ham
?IIcr bans Kone, kan nok være Melken værd, som derved frembringes,
s^lv om dette Arbejde belob sig hoiere end Ulejligheden ved Flytningen,
^lfsavnet af Melk er udentvivl noget af det føleligste i en Bonde-
huusholdning. Andre Udlæg forekomme ikke ved en fanban Stald-
fobring, da Groesset intet koster Huusmanden, og han altsaa egentlig
foster hvor Andre have saaet. Meget, som derved samles, er vist nok
Ogsaa en reen Vinding for ham, men dette ssylder han Andres
^vmildhed, ikke Staldfodringen, og i al Fald vilde GrcrSset, flaaet
Ul Ho, bevirke samme Forøgelse af Møddingen. Hvad angaaer de
Kartofler, Huusmanden selv frembringer eller ved Opsamling fortjener,
da er dette jo meget roesvoerdigt, men vedkommer slet ikke Stald-
fodringen, og Nytten han har af dem vil være den samme, enten
han staldfodrer eller ikke. Delte kan ligeledes siges om den Umage
bans Kone om Foraaret gjor sig med en omhyggelig Rogt af deres
Koer. At Huusmanden soger at afbenytte Grunden under hans
frugttræer til Frembringelsen af Bikker, kan ingen dadle, men mon
^'sse Bikker ikke vilde have kommet hans Landbrug ligesaa godt til
^ptte °m han gjorde dem til Ho. At Klover kan opspares til
^flcet, naar andre Kilder haves til at holde Qvoeget med om
Sommeren, er udentvivl mere en Folge af den afbenyttede Tilladelse
r'( at samle Græs paa fremmed Grund, end af Staldfodringen selv.
en Mandighed over Moget, man saa meget deraaber sig paa ved
kaldfodringen, er i Grunden noget meget ligegyldigt, thi i ethvert
°rbnet ^ündbrug folge Sædearterne efter den lagte Dyrkningsplan,
man kan ikke vel, uden at indvirke forstyrrende paa det Hele,
giore Forandring i Anvendelsen af Gjodsken. Om ZEvnen til at
^re <,æb tilvejebringes ved en Modding, man har samlet i Gaarden,
?r det paa Marken efter det toirede Qvæg faldne Meg, gjor
htft til Eagen. Ligeledes vedkommer b?r ikke Staldfodringen om
11111,1 H^bjergning eller ikke. Man kan ikke forlange at 10 Tdr.
12*