Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
179 Sigffom disse aabenhjertige Meddelelser ikke i mindste Maade have fornærmet Forf., saaledes omtvi'vler han ikke heller, at efter- folgende Modbemærkninger ville blive optagne uden Uvillie af hanS Dm. At en Huusmand kan have Fordeel af at staldfodre med det ®roed' f°m voxer ved Andres Vcie, Grøfter, Diger o. s. v., er meget begribeligt. Det Arbejde, som Græssets Indsamling foraarsager ham ?IIcr bans Kone, kan nok være Melken værd, som derved frembringes, s^lv om dette Arbejde belob sig hoiere end Ulejligheden ved Flytningen, ^lfsavnet af Melk er udentvivl noget af det føleligste i en Bonde- huusholdning. Andre Udlæg forekomme ikke ved en fanban Stald- fobring, da Groesset intet koster Huusmanden, og han altsaa egentlig foster hvor Andre have saaet. Meget, som derved samles, er vist nok Ogsaa en reen Vinding for ham, men dette ssylder han Andres ^vmildhed, ikke Staldfodringen, og i al Fald vilde GrcrSset, flaaet Ul Ho, bevirke samme Forøgelse af Møddingen. Hvad angaaer de Kartofler, Huusmanden selv frembringer eller ved Opsamling fortjener, da er dette jo meget roesvoerdigt, men vedkommer slet ikke Stald- fodringen, og Nytten han har af dem vil være den samme, enten han staldfodrer eller ikke. Delte kan ligeledes siges om den Umage bans Kone om Foraaret gjor sig med en omhyggelig Rogt af deres Koer. At Huusmanden soger at afbenytte Grunden under hans frugttræer til Frembringelsen af Bikker, kan ingen dadle, men mon ^'sse Bikker ikke vilde have kommet hans Landbrug ligesaa godt til ^ptte °m han gjorde dem til Ho. At Klover kan opspares til ^flcet, naar andre Kilder haves til at holde Qvoeget med om Sommeren, er udentvivl mere en Folge af den afbenyttede Tilladelse r'( at samle Græs paa fremmed Grund, end af Staldfodringen selv. en Mandighed over Moget, man saa meget deraaber sig paa ved kaldfodringen, er i Grunden noget meget ligegyldigt, thi i ethvert °rbnet ^ündbrug folge Sædearterne efter den lagte Dyrkningsplan, man kan ikke vel, uden at indvirke forstyrrende paa det Hele, giore Forandring i Anvendelsen af Gjodsken. Om ZEvnen til at ^re <,æb tilvejebringes ved en Modding, man har samlet i Gaarden, ?r det paa Marken efter det toirede Qvæg faldne Meg, gjor htft til Eagen. Ligeledes vedkommer b?r ikke Staldfodringen om 11111,1 H^bjergning eller ikke. Man kan ikke forlange at 10 Tdr. 12*