Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
180 Agerland skulde ernære ligesaa mange Kreaturer som andre 10 af samme Bonitet med 5 Tdr. Land Engbund til. Og er Engbunden indbefattet i de 10 Tdr. Land, vil det beroe meget paa dennes Qvalitet, om der vil kunne holdes ligesaa meget Qvcrg som paa 10 Tdr. Agerland. Mangler der Engho for Vinteren, maa et Eqvivalent for samme paa andre Maader tilvejebringes. Enten maa Brakfrugter dyrkes, Eced opfodres, eller man maa holde færre Krea- turer om Sommeren for at opspare Klover til Ho, alt efter den Fordeel, man derved troer at kunne staffe sig. Gode Enge ere vist nok en herlighed især i Tider, som de ncrrvoerende, hvor ProductermS Værd staaer i saa flet et Forhold til Dyrkningsbekostningerne, men denne Herlighed har man ikke for intet, thi saadanne Enge ere ial- mindelighed meget dyre. Saalidet vi derfor fortænke Huusmanden nt han afbenytter fremmede Hjælpekilder, naar disse tilbydes ham, saa lidt Anledning sinde vi dog af de fremforte Argumenter, at tilskrive Staldfodringen-, hvad der alene er at tilskrive en hoiere Vind- skibelighed, og uden Staldfodring ligesaa godt havde været at opnaae. Man forvexle endelig ikke Virkning med 2larsag, thi om end et Landbrug med Staldfodring afgav et storre Product end et andet uden Staldfodring, var det derfor endnu ikke afgjort, at dette Resultat hidrørte fra Staldfodringen, meget mere turde Staldfodringen vise sig som en Folge af en intensivere Dyrkning, uden hvilken Stald- fodringen ikke vilde have kunnet bestaae. Vi see ogsaa Staldfodringen kun at florere, hvor Jordculturen er bragt til det hsieste, saasom i Rhinegnene, Belgien o. s. v., og Engelænderne, som dog ogsaa have bragt Productionen temmelig hoit, staldfodre jo flet ikke! At en god Vikkeafgrode, naar Sommertørken afsvier Græsset, kan komme tilpas for mange, er noget Forf. flet ikke vil benægte. Men det bliver der- for dog ikke altid en Nødvendighed at staldfodre. I Svendborg, paa Thorseng, paa Strynoe, paa Langeland, seer man ofte Kreaturerne tonede toet ind til den stærkeste Klover, eller de skjonneste Vikker, eller ogsaa man flaaer disse Foderurter og forelægger dem det ved Siden af toirede Qvceg, saaledes som jo selv fleer hos min ærede Ven. Hr. Hastrup paa Hjortholm saaer i denne Hensigt graae ZErter paa sine magerste Jorder, og afgrcesser samme med kost Qvceg, naar han trænger dertil. Hvad Kreaturerne nedtrvede, bliver nedpleiet.