Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
Agerland skulde ernære ligesaa mange Kreaturer som andre 10 af
samme Bonitet med 5 Tdr. Land Engbund til. Og er Engbunden
indbefattet i de 10 Tdr. Land, vil det beroe meget paa dennes
Qvalitet, om der vil kunne holdes ligesaa meget Qvcrg som paa
10 Tdr. Agerland. Mangler der Engho for Vinteren, maa et
Eqvivalent for samme paa andre Maader tilvejebringes. Enten maa
Brakfrugter dyrkes, Eced opfodres, eller man maa holde færre Krea-
turer om Sommeren for at opspare Klover til Ho, alt efter den
Fordeel, man derved troer at kunne staffe sig. Gode Enge ere vist
nok en herlighed især i Tider, som de ncrrvoerende, hvor ProductermS
Værd staaer i saa flet et Forhold til Dyrkningsbekostningerne, men
denne Herlighed har man ikke for intet, thi saadanne Enge ere ial-
mindelighed meget dyre. Saalidet vi derfor fortænke Huusmanden
nt han afbenytter fremmede Hjælpekilder, naar disse tilbydes ham,
saa lidt Anledning sinde vi dog af de fremforte Argumenter, at
tilskrive Staldfodringen-, hvad der alene er at tilskrive en hoiere Vind-
skibelighed, og uden Staldfodring ligesaa godt havde været at opnaae.
Man forvexle endelig ikke Virkning med 2larsag, thi om end et
Landbrug med Staldfodring afgav et storre Product end et andet
uden Staldfodring, var det derfor endnu ikke afgjort, at dette Resultat
hidrørte fra Staldfodringen, meget mere turde Staldfodringen vise
sig som en Folge af en intensivere Dyrkning, uden hvilken Stald-
fodringen ikke vilde have kunnet bestaae. Vi see ogsaa Staldfodringen
kun at florere, hvor Jordculturen er bragt til det hsieste, saasom i
Rhinegnene, Belgien o. s. v., og Engelænderne, som dog ogsaa have
bragt Productionen temmelig hoit, staldfodre jo flet ikke! At en god
Vikkeafgrode, naar Sommertørken afsvier Græsset, kan komme tilpas
for mange, er noget Forf. flet ikke vil benægte. Men det bliver der-
for dog ikke altid en Nødvendighed at staldfodre. I Svendborg, paa
Thorseng, paa Strynoe, paa Langeland, seer man ofte Kreaturerne
tonede toet ind til den stærkeste Klover, eller de skjonneste Vikker,
eller ogsaa man flaaer disse Foderurter og forelægger dem det ved
Siden af toirede Qvceg, saaledes som jo selv fleer hos min ærede
Ven. Hr. Hastrup paa Hjortholm saaer i denne Hensigt graae
ZErter paa sine magerste Jorder, og afgrcesser samme med kost Qvceg,
naar han trænger dertil. Hvad Kreaturerne nedtrvede, bliver nedpleiet.