Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

181 Hvad endelig Underholdningen af 5 Heste i en Maanedstid med Kloverafgroden af 2 Skpr. Land betræffer, da maa det være Enhver klart, at uden Halm maatte Hestene have sultet ihjel, ligesom at' de, selv ved Hjælp af Halmen, ikke vilde have udholdt at arbeide synderligen, saa at det Hele ikke kan ansees for synderligt andet end fn pis-aller. Men dette uanseet kan der nok sporges, om det Areal, hvorpaa Halmen er voxen i Forening med de 2 Skpr. Kloverland, som ere forbrugte, udgjsre et større Stykke Land end Hestene vilde have brugt til Teiring, et Areal, som i det mindste 3 Gange i Sommerens Lob vilde have kunnet benyttes til samme Brug, istedet ser at Halmen kun strakte til den ene Maaned. Man indvende Ee at med Halmen, Kjoerne tillige er frembragt. Halm og Kjærne Eeste ikke lidet at frembringe. Græs næsten intet. Hos Forf., som slet ikke staldfodrer, medtager Besætningens Underhold om Sommeren, 1 Forhold til den Tid Græsningen vedvarer, netop ligesaa mange Tdr. Land som der anvendes til Vinterfodriugen. Forresten kan det vel være muligt at Culturen eller Jorddyrkningen saaledes kan stige, at Staldfodringen bliver en Nødvendighed. Vi see det i Belgien, tildeels ogsaa i det Amt, hvorom her er Tale. I et 18 Tommer Mt og vel gjennemarbeidet Jordsmon eller ved Anvendelsen af Aske, o. s. v., kan Klsvcren blive saa fremmelig og saa frodig, at ben maaskee ikke lader sig aftoire, uden at i al Fald Jorden derved bliver for stærkt gjodsket eller Kleverplanterne for meget nedtraadte. Hvor Bestræbelsen for at frembringe Korn eller Raps rr saa stor, at Hestene hele Sommeren have fuldt Arbejde ved Braken, kan det blive en Nødvendighed at have Hestene altid ved Haandcn, og altsaa at staldfodre, hvortil man end mere indbydes ved den Mængde Halm, fn saadan Dyrkning frembringer, og som saaledes kommer mere til Nytte. Hvormeget man i Svendborg Amt har været betænkt at tilegne slg Staldfodringens formeente Fordele, selv hvor Staldfodring var Aldeles uivoerksoettelig, kan blandt andel sees deraf, at Hr. Pastor Krarup j Dregninge Proestegaard paa Thorsena og Degnen Hr. Lorentzen i Landet Sogn sammesteds, lade Moget samle efter Krea- turerne paa Græsmarkerne. Hr. Krarup fortæller herom: Drengen, som passer Kreaturerne, triller i ledige Timer Möget sammen. For