Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

182 3 Hjulbore fuld faaer han to Skilling. Meget lægger han saaledes at jeg kan tælle hvor mange Bore fuld han bar samlet, og oser dem derpaa i en Hob, hvilket fleer een eller to Gange om Ugen.*) Af 4 Heste og 17 Kreaturer, Kalvene iberegnede, har jeg aarlig fra 60 til 70 Vognlæs, saa meget Hestene kunne trække. Mængden af Loes beroer meget paa Røgterens Flid og Lyst til at fortjene noget. Ef- ter Hosten samles ikke paa den Jord, som skal ploies om Esteraaret. Det er idet mindste 10 Aar siden jeg begyndte med denne Maade at samle Gjode, men den er kun af Faa efterfulgt i det Smaa, i det man blot samler den Gjodning, som om Esteraaret falder paa saadanne Steder, hvor Kreaturerne opholde sig om Natten, og hvor den følgelig findes i Overflodighed. Af alle Udgifter ved Landbruget troer jeg neppe nogen giver et storre Udbytte. De 60 til 70 L-eS, jeg samler, koste mig 6 til 8 Rbd. — Hvorvidt anførte 6 å 8 Nbd. og den Tid, som er anvendt paa at samle Msget, kjore det bort, sprede det etc., kunne ansees som vel anvendte eller spildte, beroer naturligviis paa, om det paa Græsmarkerne faldne Mog taber noget af sin Kraft eller ikke. Af de i 5te Kapitel fremstille Resultater og af de Erfaringer, man har om Overgødskning, synes dette ikke at kunne antages,, og vi formene derfor, at der intet er vundet ved at samle Möget paa Græsmarkerne. Da det imidlerkid er om dette Punkt at hele Staldfodringssporgsmaalet dreier sig, var det meget at ønske, at noiagtige Forsog i saa Henseende maatte blive anstillede. Efterfolgende Staldfodringstabel er meddeelt af Hr. Pastor Moller i Vaaroe Præstegaard paa Thorseng. Foruden de'flere Be- mærkninger, denne Tabel kan give Anledning til, viser den især hvorlidt man, selv paa de bedste Jorder, kan stole paa Staldfodrings- urterne. *) Een Gang har jeg forsøgt at lade Ukrudet paa Diger og Grøfter flaae af og blande i Gjødningshoben, men det raadnede ikke, hvorfor jeg fandt det fordeelagtkgst at kjore dette Ukrud i Svinestien, hvor det fineste fortæres af Svinene, og det øvrige snart forvandles til Gjødning. Krarup.