Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

186 h«r begyndt at gjsre Fremgang i Svendborg Amt. Mange fandt det rigtigst fsrst nt arbejde paa Agrenes Planering, Mosehullers Opfyldning, Jordens Udgrøftning o. s. v. Ogsaa den Omstændighed al Jorderne ialmindelighed ere temmelig cultiverede j Fyen, har maaskee bidrager til at man ikke har anseet det for saa nodvendigt at' nurgle. Meest tilbage ere Derne, da, naar Thorseng undtages, her næsten slet ikke mergles. Men selv i Fyen er der endnu ikke mange Bonder, som mergle. For Tiden mergles paa alle Grev - Moltkes og Grev Bille Brahes Hovedgaarde, forsaavidt de ikke al- lerede ere bemerglede, ligeledes paa Sollerup, Holstenhuus, Hyppet, Hvidkilde, Lehnsskov, Fjellebro, Holkenhavn (paa hvilke 7 Gaarde Forpagterne selv mergle), Gieldskov, Rodkilde, Flintholm, Kroghen- lunde, Langkildegaard, Iuulffov, Hjortholm m. fl. Gaarde. I Haagerup har Arvefæste Christen Larsen merglet al sin Jord. I Lydinge, en lille Ny i Krarup Sogn, med flinke Meend. alle Selvejere fra Fjellebro, ere de fleste Jorder overmerglede. I Selv- eiersognet Steenstrup begynde Bønderne ogsaa at mergle. Ligesaa i Sorup og St. Jorgens Sogne og Holmdrup By i Giislev Sogn. I Maare, Herrested Sogn, har Fæster Niels Hansen givet Exemplet ved at mergle 5 Tdr. Land i een Sommer. I Frorup er der 5 Gaardmoend, som mergle, hvoriblandt Rasmus Sorensen af Glorup Gods var den forste, der begyndte. I Skaarup Sogn kommer Mergling ogsaa ret godt i Gang. Paa Jhorseng har Mergling især udbredt sig blandt Udflytterne i den vestlige Deel af Den. Johan Nielsen har ialt fjert 5000 Læs Mergel, Peder Krag 5500, Chri- st" Christensen over 4000 Læs. Exemplet er givet af et Par Sundevitere, som have nedsat dem paa Thorseng. Den, som ellers i den senere Tid meest har drevet Mergling i det Store i Svendborg Amt, er udentvivl Hr. Forpagter Lorentzen paa Hvidkilde. I 4 Aar har denne driftige Landmand ladet kjore 60 til 70 Tusinde Karrer Mergel. Forresten drives Merglingen ikke anderledes i Fyen end andre Steder, og det vilde derfor kun fore til Gjentagelser af noksom bckjendte Ting, her at tale mere om denne Sag. Hvad Jordblandinger angaaer, da forsommer Ingen, selv Bonden, at udkjore den Jord, som kastes op ved Grøftegravning, til de Steder, man ttocr at kunne forbedre dermed. Ligeledes blive mange Mose-