Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
i mange Aar har han aarlig opkjort flere Tusinde Læs Dynd eller
Mosejord, og derved forbedret sine tørre, lette Jorder uendelig meget.
Paa Vaarsoeden har han sporet den bedste Virkning af Dyndet,
men paa Vintersæden var Virkningen mindre, fijondt altid anta,
gelig. Paa Hvedholm har Grev Bille Brahe ladet Dyndet og
Mosejorden hentrille eller kjere i store Dynger, og blande lagviis
med gammelt Foder eller frist Hestemog, hvorhos tillige alt Gjod-
ningsvand hele Aaret igjennem er bragt ovenpaa. Naar disse Dynger
have hensiddet 1 eller 2 Aar, ere de forte ud paa den meest sandede
Zord. Forf. har paa sine Reiser gjennem Amtet seek Dynd anvendes
i det store paa Brobygaard, Hesselagergaard og ved Tranekjoer. Paa
Hesselagergaard, som er omgiven af meget betydelige Grave, har is«r
Forraadet af Dynd været stort. Uagtet Gravene i mange Aar have
været saa terre, at Kreaturerne kunde gaae paa Dyndet, har samme
dog viist sig at have en Mægkighed af 4 Alen i Dybden. Dyndet
er anvendt meget rundelige«. I 9 Aar ere af nuværende Eier
Hr. Proprietair Dons 180 Tdr. Land overkjorte med omtrent
100,000 Loes. I Dynger ligger der til 30 a 40 Tdr. Land, og
til ligesaa stort et Areål er der endnu i Gravene. Dyndet er deels
sat i Dynger for at brænde sammen, deels fjert lige paa Marken
og spredet strap, men ikke ploiet ned forend del var fuldkommen
udluftet og aldeles tørt. Paa begge Maader ßar det viist en for-
trinlig Dirkning. For omtrent 30 Aar siden lod salig Etatsraad
Dons, Fader til den nuværende Eier, paakjore noget Dynd paa een
af Markerne. Virkningen deraf har endnu i de seneste Aar tydelig
været at kjende baade paa Korn og Groes. Det var efter Dynd i
Forbindelse med animalsk Gsode at Hr. Dons avlede 18.) Fold Hvede.
ÆMte til Beviis for Dyndets Virksomhed og Udholdenhed. Paa
Tranekjoer blev i Sommeren 1833, af Forpagteren Hr. Proprietair
Andersen til Sovertorp, opkjort t Dynger 3000 Lers vandt Dynd af
Slotsgravene, hvormed agtedes gjodet en Mark til Raps i det fol-
gende Aar. Skjondt man ialmindeligbed foretrækker al lade Dyndet
ligge et Aars Tid i Dynger, saa sees dog af del Anførte, at Dyndet
ogsaa kan fores umiddelbar paa Jorden. »Hr. Consistorialraad Lunds
Erfaring stadfoester dette. Af Mangel paa Soetteplads, maatte han
engang kjsre 1100 Læs Dynd lige paa Marken. Dyndet paakjorteS