Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
188 i mange Aar har han aarlig opkjort flere Tusinde Læs Dynd eller Mosejord, og derved forbedret sine tørre, lette Jorder uendelig meget. Paa Vaarsoeden har han sporet den bedste Virkning af Dyndet, men paa Vintersæden var Virkningen mindre, fijondt altid anta, gelig. Paa Hvedholm har Grev Bille Brahe ladet Dyndet og Mosejorden hentrille eller kjere i store Dynger, og blande lagviis med gammelt Foder eller frist Hestemog, hvorhos tillige alt Gjod- ningsvand hele Aaret igjennem er bragt ovenpaa. Naar disse Dynger have hensiddet 1 eller 2 Aar, ere de forte ud paa den meest sandede Zord. Forf. har paa sine Reiser gjennem Amtet seek Dynd anvendes i det store paa Brobygaard, Hesselagergaard og ved Tranekjoer. Paa Hesselagergaard, som er omgiven af meget betydelige Grave, har is«r Forraadet af Dynd været stort. Uagtet Gravene i mange Aar have været saa terre, at Kreaturerne kunde gaae paa Dyndet, har samme dog viist sig at have en Mægkighed af 4 Alen i Dybden. Dyndet er anvendt meget rundelige«. I 9 Aar ere af nuværende Eier Hr. Proprietair Dons 180 Tdr. Land overkjorte med omtrent 100,000 Loes. I Dynger ligger der til 30 a 40 Tdr. Land, og til ligesaa stort et Areål er der endnu i Gravene. Dyndet er deels sat i Dynger for at brænde sammen, deels fjert lige paa Marken og spredet strap, men ikke ploiet ned forend del var fuldkommen udluftet og aldeles tørt. Paa begge Maader ßar det viist en for- trinlig Dirkning. For omtrent 30 Aar siden lod salig Etatsraad Dons, Fader til den nuværende Eier, paakjore noget Dynd paa een af Markerne. Virkningen deraf har endnu i de seneste Aar tydelig været at kjende baade paa Korn og Groes. Det var efter Dynd i Forbindelse med animalsk Gsode at Hr. Dons avlede 18.) Fold Hvede. ÆMte til Beviis for Dyndets Virksomhed og Udholdenhed. Paa Tranekjoer blev i Sommeren 1833, af Forpagteren Hr. Proprietair Andersen til Sovertorp, opkjort t Dynger 3000 Lers vandt Dynd af Slotsgravene, hvormed agtedes gjodet en Mark til Raps i det fol- gende Aar. Skjondt man ialmindeligbed foretrækker al lade Dyndet ligge et Aars Tid i Dynger, saa sees dog af del Anførte, at Dyndet ogsaa kan fores umiddelbar paa Jorden. »Hr. Consistorialraad Lunds Erfaring stadfoester dette. Af Mangel paa Soetteplads, maatte han engang kjsre 1100 Læs Dynd lige paa Marken. Dyndet paakjorteS