Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

189 omtrent ligesaa tykt som Mergel. Jorden var i Fordelen i god Stand, og fik ingen anden Gjodning. I det forfte Aar sporedes ingen Virkning paa Hveden, men de folgende Afgrøder have været og ere endnu i 2den Rotation bestandigt udmærket gode. Hvor Dyndet fortes paa Kloverleie til Byg, viste det sig strap virksomt, imidlertid fremavlede eller begunstigede Dyndet dog flere Arter Dolygonum. Tang, som Middel til at forøge Gjødningsmassen. Paa Smaaeerne bliver megen Tang brugt til at blande med ^vget, dog er det fornemmeligen Strynoe og Dreioe, som excellere i dette Punkt. Paa Thorseng er Tangens Brug ligeledes temmelig almindelig, men paa Langeland og ved den fynske Kyst ynder man .ikke Tangen, og Hr. Proprietair Fenger til Maegaard er maaskee ben eneste, som med Energie afbenytter delte Middel kil en forøget Produktion. Paa Dreise og Strynoe bliver al den Tang, som Havet opkaster, paa det omhyggeligste samlet. Efter enhver Storm forfat# Jndvaanerne sig til Strandbredden og kjsre den opkastede Tang hjem, hvor den enten strøes i Gaarden og paa Veie, eller vpstakkcs i Dynger for at brænde sammen. Den smaaoeltede eller 'sammenbrændte Tang blandes cfterhaanden med det Msg, der samles °Ri Vinteren. Men da man kun har faa Kreaturer, udgjor Tangen altid Hovedbestanddel?« i Møddingerne. Paa Strynoe bliver endog Megen sammenbroendt Tang brugt uden videre Blanding til at gjode korden med. Ogsaa bliver megen Tang forarbejdet til Gjodske ved at stroes j Svinegaardene. Saasnart Tangen er smaaoeltet af Svinene, kastes den i en Dynge uden for, hvor den snart sammen- brænder, og frist Tang stroes i Gaarden. Det er paafaldende hvor- Megen Gjodske der paa denne Maade kan samles med et Par Sviin. Virkningen af Tangen paa Dreioe og Strynoe er umis- kjendelig. tfben Tang vilde maaskee Produktionen paa disse Oer ikke udgjore det halve af hvad samme nu belober sig til, thi uagtet Meget Foder opbrændes, og uagtet Besætningerne ere smaa og holdes flet, haves dog altid frodige Afgroder, især af Byg og Klover.