Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
190 Hr- Proprietair Fenger giver felgende Underretning om Anven- delsen af Tang hos ham: Til hvilken Udstrækning jeg kan drive Tangens Anvendelse til Gjodning beroer paa Vind og Veir om Efteraaret. Efter langvarig stormende Deir af Sydost, opkjorte jeg i Karet 1818 eller 1819 - 1200 Læs Dang paa lange Vogne med Hosthaver. Dette Arbeide udførtes omtrent fra Michelsdag til ^uul, efterhaanden som Tangen ankom til min Strandbred. I gron Tilstand og medens Tangen endnu har sin tykke Slnm, gaaer den lettest i Forraadnelse, og indeholder meest Gjodningsstof. Jeg har fundet det bedst at lægge Tangen i flade Bunker, Alen hoie, men ikke høiere, for at Regnen kan skylle noget af Saltet bort' Ogsaa kan Soelvarmen paa denne Maade bedre trænge ind i Bun- kerne, og disse altsaa saameget lettere gaae i Gjæring. Naar Tangen saaledes har ligget et Aar, forer jeg den lagviis i min Modding, nemlig efterhaanden. som Glødningen bringes ud af Staldene, | Alen Mog og Alen forraadnet Tang. Ogsaa en Deel beredes til Gjodning i Svinegaarden, hvorfra den fores til Møddingen. Stærk Sæd, stort, vægtigt Korn og mine Jorders tiltagende Kraft, vidne om Tanggjodningens Qvalitet. Ublandet, aldeles forraadnet Tang er et mindre kraftigt, men dog godt Gjodningsnuddel. Naar Bændeltangen har tabt sin Sliim og udtorres eller bleges af Soel og Luft, bliver den til et tæt og fast Legeme, som vanfkcligen lader sig oploft, dog gaaer den omsider i Forraadnelse ved at ligge paa et Sted, hvor den bestandig er vaad og tillige udsat for Solens Paa- virkning *). Siden Aaret 1819 har jeg ikke faaet Tang i saa stor Mængde som for omtalt, dog o (free Havet mig næsten hvert Aar ') Hr. Pastor Møller paa Thorseng siger i saa Henseende: Jeg har Grund til at troe, at den tørre, hvide Tang aldrig virkelig forraadner, men blot ved Friktion hensmuldrer. Den Deel af Ll^gebugten, som besindes tæt uden for Vemmenæs, begrændses af et Stykke Land, hvis Græsskorpe dækker mange 100 Læs Tang, der have ligget her, maaffee i halve Sekler, uden at være anderledes forraadnet, end at Tangskikkelsen deri er ganske kjendelig. Dog er den skjør naar den optages, hvorfor Vemmenæsserne opkjore den paa saadanne lerede stærke Jorder, som de ville skjorne, og hvorpaa jeg har sect denne Masse have den tilsigtede mechaniske Virkning.