Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
Hr- Proprietair Fenger giver felgende Underretning om Anven-
delsen af Tang hos ham: Til hvilken Udstrækning jeg kan drive
Tangens Anvendelse til Gjodning beroer paa Vind og Veir om
Efteraaret. Efter langvarig stormende Deir af Sydost, opkjorte jeg
i Karet 1818 eller 1819 - 1200 Læs Dang paa lange Vogne
med Hosthaver. Dette Arbeide udførtes omtrent fra Michelsdag
til ^uul, efterhaanden som Tangen ankom til min Strandbred. I
gron Tilstand og medens Tangen endnu har sin tykke Slnm, gaaer
den lettest i Forraadnelse, og indeholder meest Gjodningsstof. Jeg
har fundet det bedst at lægge Tangen i flade Bunker, Alen hoie,
men ikke høiere, for at Regnen kan skylle noget af Saltet bort'
Ogsaa kan Soelvarmen paa denne Maade bedre trænge ind i Bun-
kerne, og disse altsaa saameget lettere gaae i Gjæring. Naar Tangen
saaledes har ligget et Aar, forer jeg den lagviis i min Modding,
nemlig efterhaanden. som Glødningen bringes ud af Staldene, | Alen
Mog og Alen forraadnet Tang. Ogsaa en Deel beredes til
Gjodning i Svinegaarden, hvorfra den fores til Møddingen. Stærk
Sæd, stort, vægtigt Korn og mine Jorders tiltagende Kraft, vidne
om Tanggjodningens Qvalitet. Ublandet, aldeles forraadnet Tang
er et mindre kraftigt, men dog godt Gjodningsnuddel. Naar
Bændeltangen har tabt sin Sliim og udtorres eller bleges af Soel
og Luft, bliver den til et tæt og fast Legeme, som vanfkcligen lader
sig oploft, dog gaaer den omsider i Forraadnelse ved at ligge paa et
Sted, hvor den bestandig er vaad og tillige udsat for Solens Paa-
virkning *). Siden Aaret 1819 har jeg ikke faaet Tang i saa stor
Mængde som for omtalt, dog o (free Havet mig næsten hvert Aar
') Hr. Pastor Møller paa Thorseng siger i saa Henseende: Jeg har
Grund til at troe, at den tørre, hvide Tang aldrig virkelig forraadner,
men blot ved Friktion hensmuldrer. Den Deel af Ll^gebugten, som
besindes tæt uden for Vemmenæs, begrændses af et Stykke Land,
hvis Græsskorpe dækker mange 100 Læs Tang, der have ligget her,
maaffee i halve Sekler, uden at være anderledes forraadnet, end
at Tangskikkelsen deri er ganske kjendelig. Dog er den skjør naar
den optages, hvorfor Vemmenæsserne opkjore den paa saadanne lerede
stærke Jorder, som de ville skjorne, og hvorpaa jeg har sect denne
Masse have den tilsigtede mechaniske Virkning.