Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
flere Hundrede Loes, saaledes at jeg altid har forraadnet Tang i
Forraad, undertiden flere Aar gammel.
Efter at have hort Foranforte, er det saa meget mere paafal-
dende at erfare, at man i Fyen, ja endog paa Lyve og Auernakoe,
bil have sporet skadelige Virkninger af Tangens Anvendelse som
Gjodningsmiddel. Efter Hr. Pastor Bangs Sigende har det i
Horne Sogn ikke manglet paa Forsøg i den paagjeldende Henseende,
wen hvorved man er bleven aldeles kjed af dette Gjodningsmiddel.
Man troer at Tangen, som her falder, ikke er af del rette Slags, eller
(hvilket maaskee er det rigtigste) at den lettere Jord ikke taaler Tang-
glodningen. I Frsrup Sogn skal Tanggjodning have været af-
benyttet af flere Kystbeboere, men uden Held. Paa Lpoe har Tangen
forhen været meget meer afbenpttet end nu, dog aldrig i den Grad,
som paa Dreioe og Strynoe. At Tangen, siger Hr. Pastor Aaby,
skjorner den stærke Leerjord, ligesom at den i vaade og kolde Aar
er gavnlig for Sæden, medens den derimod i tørre Aar for-
brænder samme, er flere Gange stadfæstet ved Erfaring. Hvorvidt
den derimod virker som Gjodningsmiddel, derom ere mine tilfældige
Iagttagelser for saa og usikkre, til at jeg desangaaende tør fremsætte
noget bestemt Resultat. Selv har jeg aldrig anstillct noget Forsøg
desangaaende, og af Beboernes Anvendelse af Tangen lader sig intet
slutte med Sikkerhed, thi de kjore den ialmindelighed lige fra Strand-
bredden i deres Møddinger. Kjendsgjerning er det imidlertid, at
"ogle Beboere have provet at gjode Jorden med Tang alene, som
ikke* var udbrændt, og derved fordærvet Jorden saaledes, at den i
llere Aar ei kunde forvinde det. — Paa Auernakoe, siger Hr. Pa-
stor Dondo, har Tangen neppe været saameget afbenyttet som paa
Dreioe og Strynoe, og i de senere Aar har dens Brug næsten
ganske ophort. Aarsagen dertil kan maaskee være den storre Mængde
Feder, som nu avles, men man paastaaer dog ogsaa at Tangen i terre
Aar brænder Sæden. Den rette Aarsag ligger maaskee deri, at
Tangen kjortes i Møddingen ligesaa frisk som den kom fra Stranden.
Skjondt jeg ikke har havt Mangel paa Foder, har jeg dog under-
tiden benyttet mig af Tangen til at lægge under Grisene- og disse
bave sammentraadt den til god Gjodning.