Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
cnb andre Plove, og ikke heller gaaer fan stadigt. Hr. Fenger paa
Maegaard yttrer, at saaloenge han havde Steen og Trærodder at
kjcempe med, maatte han have stadigt og stærkt Plovtei, og Sving-
ploven var ham ikke tjenlig. Senere lagde han Vind paa lettere
Plove, og bruger nu smaa Svingplove især i los Jord. Salig
Schroll meente at Hjulplovene gik stadigst, og at Hjulene ikke gjorde
dem tungere at trække, ligesom at Fordelen ved Svingploven ikke
kunde være stor. Paa Sludegaarden bruges Hjulploven til forste
Plotning i Gronjord, siden Svingploven. Skolelærer Knuchen i
Kogtved, som bruger den nordamerikanske Plov, finder at samme gaaer
meget let, men ustadigt, og at den vender Gronjorden hoist ufuld-
kommen. Han finder Ploven ikke anvendelig i meget ureen eller tor
Jord, men derimod fortræffelig i reen eller vaad Zord!! Om Hjul-
plovene paa Thorseng siger Hr. Consistorialraad Lund, al han daglig
seer at en duelig Mand med dem kan forrette godt Arbejde, ligesom at
tvende gode Heste trække dem uden megen Anstrcengelse i 2 ja 3
Aars Lriejord, endog naar denne i fugtige Aar har vceret temmelig
groesbunden. Paa Faareveile har Eieren, Hr. Cossel, ved Kraft,
maaleren overbeviist sig om, ctt de bedste af hans Hjulplove ikke
udkræve mere Kraft end Svingplovene. Han holder Hjulploven
bedst skikket til stenede, bakkede Jorder og til al vende Grönland med,
men Svingploven til jevne, tunge Jorder og hvor der skal ploies
dybt. Ester Forfatterens Erfaring ere Hjulplove altid stadigere end
Svingplove, og derfor især nødvendige naar man vil ploie tyndt eller
har et stenet Terrain al behandle. Den Kcaftanstrcengelse, Ploven
foraarsager, ligesom Plovens Mvne til al tage en dyb Fure, har
han altid fundet at beroe paa Plovlegemcts Bygning, og at være
Hjulene aldeles uvedkommende. Naar derfor Hjulplove forsynes med
gode Muldfjel, ville de findes ligesaa flikkede til al tage en dyb Fure
som Svingplove. Under lige Omstændigheder har han aldrig havl
nodig at spænde flere Heste for hjulploven end for Svingploven.
3kke heller ere de Hefte, som have arbejdet med Hjulploven, blevne
mere medtagne cnb’ de, som have gaact for Svingploven. Med
en god Hjulplov er han ofte trængt indtil \ Alen i Jorden,*)
’) s, Er, ved at trække Bandfuxer i Brakland,