Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
198 cnb andre Plove, og ikke heller gaaer fan stadigt. Hr. Fenger paa Maegaard yttrer, at saaloenge han havde Steen og Trærodder at kjcempe med, maatte han have stadigt og stærkt Plovtei, og Sving- ploven var ham ikke tjenlig. Senere lagde han Vind paa lettere Plove, og bruger nu smaa Svingplove især i los Jord. Salig Schroll meente at Hjulplovene gik stadigst, og at Hjulene ikke gjorde dem tungere at trække, ligesom at Fordelen ved Svingploven ikke kunde være stor. Paa Sludegaarden bruges Hjulploven til forste Plotning i Gronjord, siden Svingploven. Skolelærer Knuchen i Kogtved, som bruger den nordamerikanske Plov, finder at samme gaaer meget let, men ustadigt, og at den vender Gronjorden hoist ufuld- kommen. Han finder Ploven ikke anvendelig i meget ureen eller tor Jord, men derimod fortræffelig i reen eller vaad Zord!! Om Hjul- plovene paa Thorseng siger Hr. Consistorialraad Lund, al han daglig seer at en duelig Mand med dem kan forrette godt Arbejde, ligesom at tvende gode Heste trække dem uden megen Anstrcengelse i 2 ja 3 Aars Lriejord, endog naar denne i fugtige Aar har vceret temmelig groesbunden. Paa Faareveile har Eieren, Hr. Cossel, ved Kraft, maaleren overbeviist sig om, ctt de bedste af hans Hjulplove ikke udkræve mere Kraft end Svingplovene. Han holder Hjulploven bedst skikket til stenede, bakkede Jorder og til al vende Grönland med, men Svingploven til jevne, tunge Jorder og hvor der skal ploies dybt. Ester Forfatterens Erfaring ere Hjulplove altid stadigere end Svingplove, og derfor især nødvendige naar man vil ploie tyndt eller har et stenet Terrain al behandle. Den Kcaftanstrcengelse, Ploven foraarsager, ligesom Plovens Mvne til al tage en dyb Fure, har han altid fundet at beroe paa Plovlegemcts Bygning, og at være Hjulene aldeles uvedkommende. Naar derfor Hjulplove forsynes med gode Muldfjel, ville de findes ligesaa flikkede til al tage en dyb Fure som Svingplove. Under lige Omstændigheder har han aldrig havl nodig at spænde flere Heste for hjulploven end for Svingploven. 3kke heller ere de Hefte, som have arbejdet med Hjulploven, blevne mere medtagne cnb’ de, som have gaact for Svingploven. Med en god Hjulplov er han ofte trængt indtil \ Alen i Jorden,*) ’) s, Er, ved at trække Bandfuxer i Brakland,