Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

197 ««strängende for 2 Heste at folge 3, altsaa ved dybe Pleininger, naar Grønland fældes, stærke eller bakkede Jorder ploies o. s. v. I modsat Fald maa det ansees for Kraftspilde. 9. Agerdyrkmngsredskaberne. I Svendborg Amt bruges for det meste endnu Hjulplove. v Svingploven er imidlertid meget vel bekjendt, da samme allerede for Meer end 30 Aar siden er indfort paa Valdemar Slot ligesom paa Fredrikshsi i Frsrup Sogn af General Juel, og endnu tidligere ved Trolleborg af Grev L. Reventlov. Men paa Thorsegg og i Frsrup Sogn har Exemplet ikke frugtet og ingen Efterligning fundet, og ved Trolleborg have vel de fleste Arvefæstere en Svingplov, men bruge den kun ved enkelte Lejligheder. Nogle Steder, fom f. Ep. paa Skjoldemose og Hindemae, er Svingploven igjen afskaffet og Hjul- ploven paa ny antaget. I den senere Tid er imidlertid Svingploven indført flere Steder, saaledes paa Hvedholm, paa Brobygaard, hos Pastor Aabye paa Lyse, Pastor Bondo paa Auernak, afdode Pastor Fangel i Svanninge, Gaardmand Jens Andersen i Vesterhoesinge, paa FjeUebroe, Lehnskov, hos Pastor Selmer i Herrested, hos Gaard- Mand Hans Justesen i Maare (Herrested Sogn) paa Bistaarup v. s. v., og nysnævnte Gaardmand Jens Andersen har ganske nyligen ladet komme fra Kjobenhavn stobt Jern til 17 Svingplove. Ligesom andre Steder, saaledes ogsaa t Svendborg Amt, ere Meningerne deelte om Svingplovens Dærd eller Uvoerd. Hr. Pro- prietair Berg paa Skjoldemose foretrækker Hjulploven, fordi den har en stadigere Gang og ei saa let kastes af Furen, og efter hans Er- faring finder han ingen Grund til at anser Hjulploven for ringere end Svingploven, hverken mrd Hensyn til Arbejdets Fremme eller kordens Beacbcidning. Hr. Proprietair Mourier til Hindemae be- krcester dette, i det han siger, al Svingploven neppe udretter mere