Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
209 Mm er end, som anfort. Omsorgen for at staffe sig godt Seede« korn umiskjendelig, vil det dog endnu vare længe inden man overalt avler reen Seed, da Jorden paa de fleste Steder er opfyldt med en Mængde Ukrudsfro, som især ffader Vaarsceden. . Det er saaledes paafaldende at see den Fkor af Valmue, som i den nærmeste Omegn Nyborg, især i Vindinge Sogn, i Juli Maaned skjuler hele Ager- skifter. Paa Nyborg Mark selv har Pyrethrum inodorum, i Nyborg kaldet Lindhardts ZErter, i en paafaldende Grad udbredt sig. ^tcrsten overalt er Kidike et gjcengs Udkrud, som især i vaade eller kolde Foraar faaer Overhaand og nedkuer Vaarsæden. Men værst fVe de saakaldte Onde Urter (Chrysanthemum segetuni). Denne Plante har især taget Overhaand i Tvede, Skaarup, Gudbjerg og biudme Sogne. Ogsaa ved Hellerup, Sollinge, Raunholt og Maareffov findes den i Mængde. Mærkeligt er hvad Hr. Selmer t saa Henseende fortceller, nemlig at skjondt hans Marker groendse til Hellerups, og enkelte Bonders i Herrested til Raunholts Marker, har dette Ukrud dog ikke vovet at stride over Gjærdet, og baade Hr. Selmers og Bøndernes Marker ere aldeles frie for samme. Ogsaa Horne Sogn, er efter Consist. Rd. Bangs Udsagn, ganske fri for denne stemme.Gjcest. For Udskiftningen skal det have været Vedtægt at betale 1 Sk. i Mulkt for hver Plante deraf, som fandtes paa Nogens Grund. I Vintersæden er det fornemmeligen Klinte, man har at dloempe med. Heice forekommer sjeldnere, meest paa Thorseng og Smaaoerne. Siden Brakning og Sædekornets Rensning med Maskiner er kommen i Gang, har imidlertid Ukrudet paa Markerne betydeliqcn formindsket sig, og Haabet om derved at faae samme aldeles udryddet, er maaskee Skyld t at Lugning ikke saa meget bruges nu som forhen. Kun med Hensyn til de saakaldte Ondeurter, omtvivles disse Mid- lers Tilstroekkelighed, og vil det maaskec blive nødvendigt efter Horne- l'vernes Exempel at anvende Lugning. Men naar Ordet hige nocvn?8 / gyse ialmindelighed de Fleste. Forf. troer imidlertid at tingen langt fra ikke er saa farlig som den udraabes for, og lettere ot iværksætte end saa mange andre Raad, man har givet til vort Landbrugs Fremme. Lugningen falder paa en Aarstid hvor Born °9 Fruentimmer kunne holde ud at arbejde i Marken, og hvor der 14