Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Mm er end, som anfort. Omsorgen for at staffe sig godt Seede«
korn umiskjendelig, vil det dog endnu vare længe inden man overalt
avler reen Seed, da Jorden paa de fleste Steder er opfyldt med en
Mængde Ukrudsfro, som især ffader Vaarsceden. . Det er saaledes
paafaldende at see den Fkor af Valmue, som i den nærmeste Omegn
Nyborg, især i Vindinge Sogn, i Juli Maaned skjuler hele Ager-
skifter. Paa Nyborg Mark selv har Pyrethrum inodorum, i
Nyborg kaldet Lindhardts ZErter, i en paafaldende Grad udbredt sig.
^tcrsten overalt er Kidike et gjcengs Udkrud, som især i vaade eller
kolde Foraar faaer Overhaand og nedkuer Vaarsæden. Men værst
fVe de saakaldte Onde Urter (Chrysanthemum segetuni). Denne
Plante har især taget Overhaand i Tvede, Skaarup, Gudbjerg og
biudme Sogne. Ogsaa ved Hellerup, Sollinge, Raunholt og
Maareffov findes den i Mængde. Mærkeligt er hvad Hr. Selmer t
saa Henseende fortceller, nemlig at skjondt hans Marker groendse til
Hellerups, og enkelte Bonders i Herrested til Raunholts Marker,
har dette Ukrud dog ikke vovet at stride over Gjærdet, og baade Hr.
Selmers og Bøndernes Marker ere aldeles frie for samme. Ogsaa
Horne Sogn, er efter Consist. Rd. Bangs Udsagn, ganske fri for denne
stemme.Gjcest. For Udskiftningen skal det have været Vedtægt at
betale 1 Sk. i Mulkt for hver Plante deraf, som fandtes paa Nogens
Grund. I Vintersæden er det fornemmeligen Klinte, man har at
dloempe med. Heice forekommer sjeldnere, meest paa Thorseng og
Smaaoerne.
Siden Brakning og Sædekornets Rensning med Maskiner er
kommen i Gang, har imidlertid Ukrudet paa Markerne betydeliqcn
formindsket sig, og Haabet om derved at faae samme aldeles udryddet,
er maaskee Skyld t at Lugning ikke saa meget bruges nu som forhen.
Kun med Hensyn til de saakaldte Ondeurter, omtvivles disse Mid-
lers Tilstroekkelighed, og vil det maaskec blive nødvendigt efter Horne-
l'vernes Exempel at anvende Lugning. Men naar Ordet hige
nocvn?8 / gyse ialmindelighed de Fleste. Forf. troer imidlertid at
tingen langt fra ikke er saa farlig som den udraabes for, og lettere
ot iværksætte end saa mange andre Raad, man har givet til vort
Landbrugs Fremme. Lugningen falder paa en Aarstid hvor Born
°9 Fruentimmer kunne holde ud at arbejde i Marken, og hvor der
14